Log på Forside
 
Birthe Lindegaards skovduer
Foto: POLFOTO
Når Bjarne Lindegaard, der på side 16 fortæller om sin jagtinteresse, kommer hjem med skovduer, ynder hans kone, Birthe, at servere dem efter opskriften her.

Vildt er altid kærkomment supplement i husholdningen, og der er mange måder at tilberede de forskellige arter på. Men fælles for al vildttilberedning er, at man skal have god tid til at kræse for retten.

Min foretrukne måde at tilberede skovduer på er følgende:

Der beregnes halvanden due pr. person. Duens bryst deles ved brystbenet i to regulære stykker kød.

Skroget samt indmad koges til sovs.

1 pænt løg svitses - må ikke brune.

3-4 glas champignon svitses.

Duebrysterne drysses med salt og peber, brunes og lægges derefter i ildfast fad, hvorpå løg og champignon fordeles.

Sovsen laves af skrogets afkogning tilsæt væde fra champignonerne.

Tilsæt en spiseskefuld »Danablue«, ribsgele, ribssaft, rødvin samt eventuelt vildtbouillon og en kvart til en halv liter piskefløde.

Duerne dækkes af sovsen og anbringes i ovnen ved 130 grader i tre en halv til fire timer.

Der serveres ribsgele, tyttebær, rysteribs og naturligvis en god rødvin til retten.

Det er en kulinarisk oplevelse.

Velbekomme

Birthe Lindegaard

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: