Log på Forside
 
Hærvejskro

Selv om Ellegaard ligger langt ude på landet, er det historisk et centralt sted. Ellegaard er nemlig en gammel hærvejskro fra 1740. Dengang der blev drevet stude ned gennem Jylland til salg på tyske markeder var Ellegaard et af de steder, hvor dyrene kom på græsningsfold, mens driverne besøgte kroen. Hærvejsaktiviteterne ophørte omkring 1870.

Omkring 1970 blev Ellegaards 108 hektar stykket fra. Gården blev købt af en arkitekt, der restaurerede den. En senere ejer prøvede i 1980'erne at drive kro i stuehuset.

Mette og Børge Solkær købte Ellegaard i 1991 og gik i gang med at indrette et spillested i den gamle kostald. Stalden har lige siden dannet rammen om folkemusikkoncerter hver onsdag i sommermånederne.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: