Log på Forside
 
Indretning af køretøj

Dyrene skal kunne flyttes, uden at de kommer til skade eller bliver påført unødig lidelse. -Der skal være skridsikker bund og en indretning, der ikke kan skade dyrene.

-Der skal være strøet under transporten, så dyrene står skridsikkert og tørt.

-Strøelse kan være halm, savsmuld eller sand.

-Der skal være strøelse nok (ekstra i regnvejr) til at absorbere urin og ekskrementer.

-Foder og vand må transporteres i samme vogn men fysisk adskilt fra dyrene (for eksempel med en plade mellem dyr og vandtank, det er ikke nok at surre den fast med en snor).

-Der skal være plads nok til dyrene. Arealkravet er for eksempel for middelstore kalve på 110 kg på 0,4-0,7 kvadratmeter pr. dyr (afhængig af race, størrelse, fysisk tilstand, vejrforhold og varighed). Det andet yderpunkt, meget tungt kvæg på over 700 kg, kræver over 1,60 kvadratmeter pr. dyr.

-Dyrene skal være transportegnede, det vil sige ved godt huld/i god kondition. Syge og tilskadekomne dyr må normalt ikke transporteres.

-Hjemtransport af dyr med parasitinfektion, meget lette grader af halthed, mindre hævelser eller sår uden infektion er dog i orden, men det kræver ekstra strøelse og afskærmning til andre dyr.

Kilde: Dansk Kvæg.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: