Foto: POLFOTO

Agerhønen er efterhånden blevet en sjælden fugl - i vild tilstand.

Vi må handle nu, hvis ikke agerhønen skal forsvinde!

Advarslen kommer fra ildsjælen Jytte Paarup fra Nørre Nissum, der er lærer, "agerhønekone" og gift med landmanden Jens Bendtsen. Siden april i år har parret sammen med 31 andre lodsejere forsøgt at skabe bedre levevilkår for egnens agerhøns. Lodsejerne er primært landmænd, og de råder over i alt 3.000 hektar jord, hvor der ikke er sat opdrættede agerhøns ud i mere end ti år, og hovedparten af fuglene er af den oprindelige, vilde art.

Førstehjælpspakken til markfuglen indeholder blandt andet insekter, bar jord og ukrudtsfrø. Derfor har flere af landmændene sået vildtstriber med hør og boghvede, som forsyner sommerens kyllinger med insekter og olieholdige frø. Til vinter sætter de 45 hjemmelavede foderautomater op, og fuglene bliver talt op både forår og efterår.

Lokal opbakning

Jytte Paarup er personligt gået fra dør til dør for at skaffe opbakning blandt naboer og genboer. Hun erkender, at det er et stort arbejde at koordinere indsatsen. Men hun og hendes mand holder af at se den lille fugl i landskabet, og "agerhønsevennerne" har hurtigt fundet fælles fodslag.

"Jeg har kun mødt velvilje, og de fleste af bønderne er indstillet på at ofre jord og tid på indsatsen, selv om de mange regler for krydsoverensstemmelser og tilskud kan være ret svære at arbejde med," fortæller hun.

Det var gennem hundetræning, Jytte Paarup hørte om det forskningsprojekt, der i de kommende år sætter landets agerhøns under lup. Hun arrangerede straks et møde med Nørre Nissum-bønderne og skov- og landskabsingeniør Jørn Pagh Bertelsen, der er forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Han kom med ideer til, hvordan landmændene bedst muligt kunne hjælpe de lokale agerhøns. Han fortalte desuden, hvordan hans projekt skal kortlægge landets bestand og via genetiske analyser opklare, om vilde og udsatte agerhøns har parret sig og ændret arvemassen.

I sidste ende udmønter forskningen sig i rådgivning til de landmænd og myndigheder, der ønsker at gøre livet lettere for den lille fugl, så man flytter fokus fra at sætte opdrættede eksemplarer ud til at gøre det nemmere for den vilde fugl at reproducere sig selv.

Bestanden falder drastisk

Selv om jægere har sat opdrættede agerhøns ud gennem en årrække, er bestanden faldet faretruende de sidste halvtreds år. De udsatte fugle er primært til jagt. Hvis de overlever i naturen, har de svære vilkår, fordi agerhønens levesteder har ændret sig i takt med, at landbruget er blevet mere og mere intensivt.

Jægernes indberetninger indikerer, hvor drastisk faldet i antallet af agerhøns er. I 1960'erne og 70'erne blev der skudt over 200.000 fugle om året. I 2005 skød danske jægere kun 31.000 eksemplarer.

Jytte Paarup ønsker, hun kan være med til at vende den styrtdykkende kurve.

"Det er ved at være sidste udkald, så jeg håber, at vi kan give agerhønsene bedre levevilkår og i sidste ende se flere af dem i landskabet ligesom i gamle dage," siger hun.

Jytte Paarup og Jens Bendtsen har sørget for, at der er vildtstriber langs gårdens marker for at skabe bedre vilkår for de vilde agerhøns.

Jytte Paarup er agerhønseven og sørger for, at der er foder i automaten til de truede fugle.