Selv om råen her bruger denne store uplejede brakmark under sin fødesøgning, ville en gennemført vildtvenlig brakpleje kunne mangedoble markens bæreevne for de vildtbestande, der lever i det åbne land.
Mange landmænd reagerede i 1992 negativt på udtagningspligten, da det var imod deres landbrugsmæssige grundprincipper at lade dyrkningsjord ligge udyrket hen.
Vi jægere fik derimod julelys i øjnene af at se den øjeblikkelige respons, småvildtbestandene udviste på braklægningen.
Mange brakmarker blev etableret som spildfrøbrak fra en afhøstet kornafgrøde, og i årene '92-'95 stod disse marker med et væld af bredbladede ukrudtsarter, der gav en optimal biotop ikke mindst for agerhøns og harer. Den resulterende opblomstring af markens vildtbestande aflæses tydeligt af vildtudbyttestatistikken for disse år, men den viste sig desværre kun at være midlertidig.
Muligheden for at arealer blev holdt permanent braklagte betød, at brakmarkernes vegetationsdække hurtigt ændredes til at blive domineret af kvik og andre græsser med indslag af tidsler og andre flerårige planter med aggressiv vækst. Sammen med brakmarkernes bredbladede ukrudt forsvandt således hele den tilknyttede insektfauna, lige så hurtigt som den var genopstået, og væk var dermed den ynglesucces for agerhøns og harer, der lå til baggrund for de nævnte års store efterårsbestande.
Nye regler for vildtvenlig brak
Braklægningen er oprindeligt et rent produktionsstyringsredskab og har som sådan ikke været ment som en mulighed for at skabe mere natur i landbrugslandet. Mange mindes sikkert stadig med gru, at brakmarkerne i ordningens første år SKULLE slås inden 1. juli - altså lige på det allerværste tidspunkt i forhold til vildtets yngletid.
Igennem årene har Danmarks Jægerforbunds faglige afdeling på Kalø dog til stadighed arbejdet målrettet på at få indført muligheder for, at hektarstøtteordningens udtagningspligt skal kunne kombineres med en hårdt tiltrængt vildtplejeindsats rettet mod markvildtet. Dette arbejde har været stærkt medvirkende til, at der med Direktoratet for FødevareErhvervs seneste "Vejledning om enkeltbetaling - December 2006" fremstår et regelsæt omkring braklægningsordningen, der muliggør en total udnyttelse af det udtagne areal til vildtplejeformål.
Hovedpunkterne er beskrevet i faktaboksen om at dyrke vildtvenlig brak.
Plejekoncept mangler
Hvorfor fremstår så lidt af det udtagne landbrugsareal som godt jagtterræn? Årsagen til dette kan enten ligge hos jægeren der lejer jagten, eller hos landmanden der ejer jorden.
I mange tilfælde skyldes den manglende forvaltningsindsats dog sandsynligvis en manglende kommunikation mellem de to parter, ganske enkelt fordi der mangler et håndgribeligt forvaltningsredskab, der kan kommunikeres om.
Der mangler et operativt koncept for vildtvenlig brakpleje der sikrer, at jægeren får det ønskede resultat af den økonomiske investering, som plejetiltagene medfører, og at landmanden får sikkerhed for, at disse tiltag ikke medfører ulemper for landbrugsdriften. Sidstnævnte er som bekendt blevet endnu mere aktuelt efter indførelse af kontrol med krydsoverensstemmelser i landbruget.
Fremtid uden brakpligt
I skrivende stund er der røster fremme om, at kravet om udtagning af jord ikke fremover forbliver en del af landbrugsdriften i EU. For de jægere, der har opdaget de store muligheder for terrænpleje som braklægningsreglen indebærer, er dette umiddelbart en ubehagelig tanke.
Spørgsmålet er dog, hvor meget af den jord der er braklagt, der reelt vil komme i omdrift igen. Landmændene har selvfølgelig placeret deres brak på de allerringeste jorder, hvor dækningsbidraget ved korndyrkning ikke vil komme meget højere op end braklægningstilskuddet.
Hvis man som jæger er villig til at ofre de 500-1.000 kr. for en hektar vildtmark, vil der derfor i mange tilfælde sikkert kunne indgås dyrkningsaftaler med landmanden til gavn for alle. Dette giver således stadig en god grund til at få koordineret jægernes erfaringer med vildtfodermarkerne.
Så skal der i stedet bare udvikles et operativt koncept for vildtvenlig markpleje.