Store Hestedag bliver større og større
Af Marianne Fogtmann
fogtmannn@landogliv.dk
Tlf. 33 39 47 66
Koniker-heste, som blandt andet er lukket ud i naturen i Vildmosen, vil kunne ses på Store Hestedag i Roskilde.
400 heste af forskellig race og afstamning er i år tilmeldt til bedømmelse på Store Hestedag, der holdes 1. og 2. september på Dyrskuepladsen i Roskilde. Sidste år var der 300.
Det specielle ved Store Hestedag er, at hestene kan komme til bedømmelse uanset race eller mangel på samme.
Men foruden de 400 tilmeldte heste af alle slags kommer der også heste fra de raceforeninger, der deltager i Store Hestedag, samt heste der er med i konkurrencer og shows. Så der bliver masser at se på og mulighed for at møde mange racer. Der er blandt andet showdag for Irish Cob, og der er bedømmelse af islænderheste.
Gode køb
Efter tre år er Roskilde Dyrskues Store Hestedag vokset fra at være et beskedent endagsarrangement til en begivenhed, der strækker sig over to dage og tiltrækker flere og flere hestefolk og udstillere af udstyr til heste.
Der er også store chancer for at gøre en god forretning på Store Hestedag, for mange hesteforretninger vælger her at sælge deres sommerkollektion, inden de får nye varer til vinteren.
På udstillingen vil man i år finde alt fra hestetrailere og biler til at trække dem, til hegnsmateriale og sadler og trenser samt alverdens tilskud af mineraler og foderblandinger. Og ikke mindst udstyr til show og klargøring.
www.storehestedag.dk
Når Store Hestedag for tredje gang slår portene op 1. - 2. september på Roskilde Dyrskueplads, bliver det med nogle af de flotteste heste og ponyer, som nogen sinde er blevet udstillet. I hvert fald hvis de mere end 200 tilhørere har hørt ordentligt efter, hvad Lotte Fønsskov sagde under sit lærerige klargøringskursus på dyrskuepladsen for et par uger siden, da de fik instruktion i at sætte hesten op til show.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: