Vagns barndomshjem fra 1910. Tre længer blev revet ned i 1979.
Klinkerne på den sydlandsk prægede terrasse i Susanne Bombergs og Vagn Lauridsens have var køkkengulv i det gamle stuehus, som blev revet ned i 2003.
Den fine stue er blevet til pergola med blomstrende roser.
Hvor husets hovedindgang befandt sig, kan Vagn fortsat gå på det samme flisegulv som i sin barndom. Man genfinder også - under åben himmel - gulvet i det tidligere badeværelse.
Her kunne Susanne godt tænke sig at få opsat en udendørsbruser. Afløbet er der.
Hun havde også planer om at genbruge badekarret, men det gik i stykker, da huset blev revet ned. Til gengæld er der rundt om i haven blevet plads til mange af de gamle ting der stod på gården, da Susanne og Vagn overtog den.
Nyt træhus
Vagn, 53, er mekaniker, og Susanne, 44, er kok med skæve arbejdstider og dagtimer til rådighed for havearbejde.
Gården i Kværkeby ved Ringsted er Vagns barndomshjem. Hans far flyttede derfra i 1999, og Vagn passede ejendommen nogle år, mens han og Susanne og deres to børn boede i hus i det nærliggende Fjellebo. Da faderen døde i 2003, besluttede familien at flytte ud på gården.
"Efter at have gået og set på stedet nogle år, kunne Vagn se muligheder, som han ikke tidligere havde øje for," forklarer Susanne.
Men der skulle laves en hel del om. Det gamle stuehus blev revet ned, og Vagn og Susanne fik bygget et nyt af træ. Med udsigt ud over markerne mod vest. Fra værelserne ovenpå kan man skimte Haraldsted sø.
Bedstemorhave
"Udsigten er som et nyt maleri hver dag. Man lægger mærke til vejret - solmorgen og stjernehimmel," beskriver Susanne som er blevet meget glad for stedet, hvor hun bevidst prøver at bruge så meget som muligt af det gamle og lade sig inspirere af ideer om, hvordan en have på landet var før i tiden.
"Alt var groet til, da vi flyttede hertil. Nu er vores køkkenhave med bærbuske anlagt som min sønderjyske bedstemors landbohave og minder også om Vagns mors have," fortæller Susanne, mens vi går rundt og finder spor af fortiden.
Det var Susannes ide at bevare de gamle bygningsfundamenter som en del af haven. Ikke kun stuehusets rammer, men også andre nedrevne bygninger har deres funktion. Således er fundamentet fra det tidligere grisehus blevet til højbed foran det nye træhus, og det gamle maskinhus, hvis tag blæste af i 1999-stormen, er blevet til et drivhusmiljø med vindrueranker.
Sådan så ejendommen ud i 2003, det år Vagns far døde. Oprindelig var der 43 tdr. land til. I dag er landbrugsjorden bortforpagtet.
Den fine stue er blevet til pergola med blomstrende roser. Roserne, der engang voksede op ad stuehusets mur, står endnu på samme sted. I baggrunden trappen der fører ned i haven - fra det tidligere stuehus terrasse mod nord.
Under det gamle stuehus var der kælder. I det nye hus er der ikke noget køligt sted til opbevaring af georgineknolde og guldfisk om vinteren. Så kælderen er bevaret. Over kælderen har Vagn og Susanne bygget en ny redskabsbygning, hvis tag rækker ud over det gamle køkkenklinkegulv.
En af Susannes yndlingspladser er her i rammerne af det gamle maskinhus, hvis tag blæste af i 1999-stormen. Nu er det en sydlandsk inspireret lækrog med drivhus og vindrueranker.
Susanne var specielt optaget af at bevare dette kampestensfundament fra det gamle grisehus. Det nye træhus er anlagt, så grisehusets betonfodergang fører direkte op til havedøren. Hvor der engang var grisestier, er der nu højbede med krydderurter og blomster.
Fliserne fra entre og badeværelse i det gamle stuehus er bevaret i haveanlægget. Her kunne Susane tænke sig en udendørsbruser.
Køkkenklinkerne er bevaret på den overdækkede terrasse ved det nye redskabsrum.
Terrassehaven, der er anlagt i rammerne af det gamle stuehus, har fortsat flere rum.
Fundamentet fra det gamle hus danner rammen om en terrasseagtig have med flere temaer. Fra haven kan man fortsat gå op ad trappen til den gamle balkon, der vendte mod nord.