Dansk Landbrugs haveudvalg inviterer til landshavebrugskursus tirsdag 25. september i Bjerringbro.
Mød op til en hyggelig og lærerig dag tirsdag 25. september, når Dansk Landbrugs haveudvalg holder havebrugskursus blandt andet om at anlægge staudebede. Det foregår i Bjerringbro, hvor alle er velkomne. Men man skal dog huske at melde sig til på forhånd.
Dagen starter med kaffe og rundstykker. Om formiddagen fortæller den landskendte havekonsulent Aksel Sørensen fra Bjerringbro om havens muligheder, og om eftermiddagen giver Annemarie Sundby fra Thyholm plantehandel tips til, hvordan man sammensætter et smukt og godt staudebed.
I lokalet findes flere udstillinger af potteplanter fra Skibelund gartneri og haveplanter, buske og træer fra Orla Højris. Årstidens blomster, lavet i smukke dekorationer til senere bortlodning, Annemaries varme hænder og aloe-vera, udstilling og demonstration af have-artikler fra byggecentret osv.
Landshavebrugskursus, Starks Byggecenter, Hejmdalsvej 1, 8850 Bjerringbro, tirsdag 25. september kl. 9.30- 16.00.
Deltagerpris: 150 kr. inkl. to gange kaffe og brød. Frokost kan bestilles (40 kr.) Madpakker må gerne medbringes. Dagen slutter med kaffe og kage og amerikansk lotteri. Der er også gevinster på indgangsbilletterne.
Alle er velkomne, men tilmelding nødvendig til enten Åse Poulsen tlf. 9717 18 51, Ketty Kragh 86 45 43 50, eller Inger Bach 86 68 24 21, som bedst træffes inden kl. 8.30
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: