Kravet om biotopplaner som forudsætning for at udsætte fuglevildt er knyttet sammen med et pointsystem.
"Den enkelte ejendom skal opnå mindst 100 point," forklarer Kristian Stenkjær, Danmarks Jægerforbund.
"Pointsummen for areal-/længdebetingede tiltag er beregnet for 100 hektar dyrket areal. Hvis man har et areal på eksempelvis 1.000 hektar, skal tiltagene naturligvis være på et areal, der er 10 gange større for at opnå samme pointsum."
Her er vist to muligheder for at opnå point. Den ene drejer sig om tiltag, man kan gøre i den obligatoriske, den anden om alternativerne.
Tiltag i brak
De nødvendige100 point kan man opnå alene ved følgende tiltag i ejendommens otte procents brakforpligtelser. (Om brakforpligtelsen falder bort i fremtiden, vides endnu ikke)
- Spredning af brakken (flest point)
- Omlægning af brak
- Isåning af vildt- og bivenlige arter
- Etablering af vildtstriber
- Barjordsstriber
- Slåning af striber
- Insektvolde
- Midtmarksbrak
- Smalle brakstriber på fem-ti m bredde
- Lavskov
"En gunstig placering af barjordsstriber og insektvolde i relation til det lokale mikroklima giver ekstra point. En stribe med en tør, solrig placering i læ vurderes som godt placeret. Vindforholdene varierer meget fra område til område, men typisk vil en placering på nordsiden af et læhegn eller skov vurderes som ugunstig. Men for at sikre, at flere tiltag inddrages, skal der indgå minimum tre af de tiltag der er med på listen, hvis man henter alle sine point i brakken, pointerer skovfoged Thyge Andersen,
Alternative tiltag
Landmænd, som ikke har hele deres brakareal placeret på biotopplanarealet, kan få point via følgende alternative tiltag:
- Sprøjte- og gødningsfri randzoner
- Græsbræmmer som fodpose
- Barjordsstriber eller tætslåede græsstriber langs natur
- Insektvolde på dyrkede arealer
- Vildtagre
- Etablering af remiser
- Etablering af levende hegn
- Pleje af eksisterende vildtremiser
- Pleje af eksisterende læhegn
- Etablering af vådområder
- Etablering af skov
"Hvis man kombinerer en sprøjte- og gødningsfri randzone med en græsbræmme, en barjordsstribe eller en insektvold (mindst tre tiltag), gives der ekstra bonus, da den biologiske effekt af tiltagene øges ved sammenlægning af disse. Ligesom i brakken gives der også ekstra point for den gode placering," bemærker Thyge Andersen og tilføjer:
"For de alternative tiltag gælder, at de enkelte elementer maksimalt må bidrage med 25 point til den samlede pointsum. Igen er det for at sikre størst mulig variation i de biotopforbedrende tiltag."
På Danmarks Jægerfor-bundets medlemsnet www.jaegerforbundet.dk
kan man under menupunktet "Biotopplaner" finde alt relevant materiale til udarbejdelse af biotopplaner:
"Retningslinjer for biotopplaner ved udsætning af agerhøns og fasaner"
"Krav til undervisningsplan for personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt"
"Skema til anmeldelse af biotopplan", hvor pointsystemet er udførligt forklaret samt et regneark, hvor man kan plotte egne data ind og få hjælp til opnåelse og planlægning af de 100 point.