Foto: POLFOTO

Der skal laves biotopplaner, hvis man vil udsætte fasaner eller andre vildtfugle.

Biotopplaner vil fremover være er en forudsætning for, at landmænd kan få lov at udsætte mere end én fasan eller agerhøne pr. hektar. Retningslinjerne for biotopplaner har været længe undervejs, men nu er de vedtaget i Vildtforvaltningsrådet og er klar til at blive ført ud i livet.

Forliget i Vildtforvaltningsrådet bygger på, at biotopplanerne SKAL gøre en forskel, altså skal biotopplanarealerne placeres, så de medfører en reel forbedring af naturindholdet på den enkelte ejendom.

Der indføres blandt andet et pointsystem til at give naturindholdet karakterer.

Kristian Stenkjær, Danmarks Jægerforbund, der har siddet med i Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe og har deltaget aktivt i udformningen af regelsættet vedrørende biotopplaner, og skovfoged Thyge Andersen, der har et tæt samarbejde med Kristian Stenkjær om blandt andet biotopplaner er her med til at forklare om reglerne.

Undtagelse

for skovejendomme

Fra 1. april 2010 forudsætter udsætning af flere end én fasan eller agerhøne pr. hektar, at der til Skov- og Naturstyrelsen er anmeldt og gennemført en biotopplan for ejendommen. For ejendomme med biotopplaner er det tilladt at udsætte maksimalt syv fasaner eller agerhøns pr. hektar, forklarer Kristian Stenkjær og tilføjer:

»Her møder vi den første undtagelse: For ejendomme under 100 ha er det - uden udarbejdelse af biotopplan - tilladt at udsætte maksimalt 100 fasaner eller agerhøns.

En anden undtagelse er, at kravet om biotopplaner kun gælder for de landbrugsmæssigt dyrkede arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen.

På mere mundret dansk betyder det, at ejendomme, som ikke indeholder landbrugsarealer, for eksempel ejendomme der kun består af skov eller andre arealer som moser, krat eller lign., ikke er omfattet af kravet om biotopplaner ved udsætning af fasaner og agerhøns, og der må således sættes op til syv fugle ud pr. hektar.«

Udsætterkursus

En betingelse for, at der kan udsættes mere end 100 fugle er, at den person der udsætter fuglene har gennemgået et udsætterkursus, som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen. Indholdet fastsættes efter vejledning fra Vildtforvaltningsrådet.

»Kurset der gælder for alle, nye som rutinerede i vildtfugleudsætning, skal være gennemført, inden den pågældende overtager ansvaret for udsætning af vildtfugle,« understreger Kristian Stenkjær.

Hvis man ønsker at udsætte flere end én fugl pr. hektar i skov, krat eller lignende, skal det også indberettes til Skov- og Naturstyrelsen.

Spredte biotoper

Den enkelte biotopplan tager udgangspunkt i ejendommens nuværende brakforpligtelse på otte procent af det dyrkede areal (april 2007), og biotopplanarealerne skal som nævnt placeres, så de medfører en reel forbedring af naturen.

»Det sikrer man bedst ved, at biotopplanarealerne bliver spredt mest muligt på ejendommen, så placeringerne enten danner korridorer mellem eksisterende levesteder for vildtet, naturområder og -elementer, eller underøtter disse for eksempel ved placering i forbindelse med levende hegn, skovbryn, markskel, åløb, vådområder og så videre,« understreger Thyge Andersen.

Kontrol

»Nogle vil mene, at der er lang tid til 1. april 2010, hvor kravet om biotopplaner træder i kraft, men man skal være opmærksom på, at biotopplanen skal være indført på dette tidspunkt.

Herefter er det bestemt, at biotopplanen anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen/ statsskovdistriktet hvert år inden 1. maj,« siger Kristian Stenkjær og nævner, at statsskovdistrikterne årligt vil udtage fem-ti procent af biotopplanerne til kontrol af, at de er gennemført i overensstemmelse med retningslinjerne herfor.

For at følge udviklingen i dette nye skelsættende og langsigtede tiltag, der løber frem til 2017, nedsætter Vildtforvaltningsrådet en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Landbrug, Danmarks Jægerforbund, de grønne organisationer og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Grib chancen

»Det er nu op til landbruget og jægerne at give biotopplanerne et reelt indhold der sikrer, at de bliver en succes,« siger Kristian Stenkjær. Med succes mener han forbedrede betingelser for såvel fuglevildt som pattedyr, hvilket med tiden kan betyde en reduceret udsætning af fasaner og agerhøns.

»Grib chancen og vis, at vi selv ønsker indflydelse på vores jagt ved at gøre biotopplanerne til en dundrende succes,« lyder hans opfordring.

Kristian Stenkjær kan kontaktes på ks@vennerslund.dk