Foto: Marianne Fogtmann

Sukkerroer kan blandt andet bruges til produktion af bioethanol.

Biobrændstoffer er flydende brændstoffer der kan erstatte benzin og diesel. De fremstilles af biomasse, det vil primært sige planter, men også animalsk fedt kan indgå i produktionen.

Forventningerne til biobrændstoffer er globalt set meget store. Verdensproduktionen øges kraftigt år for år, og flere lande har klare målsætninger om at erstatte en væsentlig del af det fossile energiforbrug til transport med biobrændstoffer. Men i Danmark lader gennembruddet vente på sig.

Biobrændstoffer kan deles i to slags

• Biodiesel
• Bioethanol

Biodiesel

Biodiesel er et raffineret produkt af planteolie eller fedt fra kødaffald. Planteolie udvindes eksempelvis af raps, solsikke, soya, palmefrugter. I Europa er RME (Raps Methyl Ester) den mest kendte type biodiesel.

Biodiesel kan anvendes rent eller - som oftest - i blanding med almindelig diesel. I standarden for diesel, EN 590, er der fastsat en øvre grænse på fem procent for iblanding af biodiesel. Dieselbiler vil normalt godt kunne køre på et blandingsprodukt med en højere andel af biodiesel, blot kan man ikke være sikker på, at bilfabrikantens garanti gælder.

EN 590 vedrører kvaliteten af diesel og skal sikre, at motoren ikke tager skade - uanset hvilken dieselbil man kører i. Som sidebemærkning skal det nævnes, at det er muligt at ombygge ældre dieselmotorer, så de kan køre på rå planteolie. I eksempelvis Tyskland er det muligt at tanke biodiesel - eller rettere blandingsproduktet B5. Det er der allerede en del danskere der har prøvet. En del endda uden at vide det.

Forbruget af biodiesel i Tyskland rundede i 2005 to mio. ton. Heraf anvendes ca. halvdelen til B100 (kørsel på 100 procent biodiesel).

Der produceres en ret stor mængde biodiesel herhjemme. Ca. 100 mio. liter om året. Men hovedparten går til eksport. I Danmark tilbyder olieselskaberne endnu ikke biodiesel på tankstationerne.

Bioethanol

Bioethanol er et fermenteringsprodukt. Den primære kilde til bioethanol er stivelses-/sukkerholdige plantedele - majs, sukkerrør og korn. Lande som Brasilien og USA producerer årligt 15-20 mia. liter. Og i USA udvides produktionskapaciteten kraftigt.

I Brasilien går cirka halvdelen af sukkerrørsproduktionen og i USA knapt 20 procent af majsproduktionen til ethanolfremstilling.

Bioethanol blandes i benzin. Ifølge den danske brændstofbekendtgørelse og EU's brændstofdirektiv er det tilladt at tilsætte op til fem procent ethanol til benzinen.Det er muligt at blande højere mængder af ethanol i benzinen end fem procent. Men bilfabrikanternes garanti vil ofte bortfalde, hvis den pågældende bil ikke er fremstillet til at kunne køre på højere mængder af ethanol.

Bilkørsel på (næsten) rent ethanol kræver motorer, som er specielt tilpasset hertil. I Brasilien kører en stor del af bilerne på ren eller næsten ren ethanol.

Flexifuel-biler

I Sverige har E85 (85 pct. ethanol og 15 pct. benzin) opnået et vist salg til de såkaldte flexifuel-biler.

Flexifuel-bilerne kan - modsat almindelige benzinbiler - køre på alle blandingsforhold af ethanol og benzin - op til 85 procent ethanol.

Sidste år introducerede Statoil som de første - og hidtil eneste - bioethanolen i Danmark. På de fleste af olieselskabets tankstationer landet over er det nu muligt at tanke den såkaldte Bio95, som er traditionel blyfri 95-benzin iblandet fem procent bioethanol.

Halm til bioethanol

Ethanolproduktion på basis af halm er vanskelig. Det er cellulosen og hemicellulosen i halmen, man vil udnytte, men disse stoffer skal først omdannes til sukker - og det kræver gode mikroorganismer.

Der forskes for tiden meget i at udvikle mikroorganismer og enzymer til ethanolproduktion. De første forsøg ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har givet 310 liter ethanol fra en tons halm. Til sammenligning kan det anføres, at der kan produceres ca. 450 liter ethanol fra et ton korn.

De ca. 30 procent af halmen, som ikke er sukkerforbindelser, kan ikke anvendes til ethanolproduktion. I stedet kan de omdannes til fast brændstof eller anvendes som substrat i biogasproduktion.

På verdensplan produceres der cirka fire mia. ton plantemateriale om året fra land- og skovbrug. Hovedparten af dette materiale vil antagelig kunne udnyttes på samme måde som halm.

Fordele ved biobrændstoffer

Anvendelsen af biobrændstoffer indebærer en række fordele:

• Fornybar ressource, hvilket mindsker afhængigheden af fossil energi
• Bionedbrydelig, hvilket reducerer faren for forurening af jord og vandmiljø
• Lavere CO2-emission, da noget af dieselen og benzinen kan erstattes

Er der slet ingen ulemper ved biobrændstoffer, kunne man spørge. Jo, det kan have negative konsekvenser for fødevarepriserne (som sandsynligvis vil stige), for naturen og den biologiske mangfoldighed, hvis der ikke tages flersidige hensyn i produktionen af biomasse til biobrændstoffer, eller hvis der inddrages nye områder (eksempelvis hidtil braklagte marker og enge) til monokulturer af energiafgrøder.

Blandingsprodukter

De færdigblandede biobrændstoffer benævnes populært B eller E (B for biodiesel og E for ethanol) efterfulgt af et tal (der angiver mængden af biodiesel/ethanol der er iblandet). B5 betyder for eksempel, at der er fem procent biodiesel iblandet, B20 at der er iblandet 20 procent. E85 betyder som nævnt 85 pct. ethanol og 15 pct. benzin.

Masser af majs går i dag til produktion af biobrændstof.