
Foto: Hanne Gregersen.
Måske vil 3. generation - endnu i minitraktor-alderen - forsætte varmeforsyningen af Stokkemarkes husstande, som far John og bedstefar Helge har grundlagt.
Det var i 1981, Helge Rasmussen - godt hjulpet på vej af oliekriserne - tændte sit nabovarmeværk for første gang. Forud var gået en del overvejelser, men med skole, plejehjem og en hal i byen gik kommunens behov for billig varme op i en højere enhed med Helge Rasmussens sikkerhed for at kunne afsætte sin halmvarme.
Privat virksomhed
Det var dog ikke sådan, at kunder og investerings-lystne kroner kom rullende.
Etableringen af fjernvarmenettet betalte Helge Rasmussen selv, og han måtte også ud og håndplukke naboerne en efter en for at få økonomi i sin investering.
Stokkemarke Nabovarmeværk er altså en enkeltmandsejet, privat virksomhed, der nu drives af sønnen, John Rasmussen. Ud over ejer er han også fyrbøder og altmuligmand på værket.
I dag holder 78 husstande varmen ved hjælp af 650 ton halm fra Højvangs 270 hektar.
Halm til københavnerne
John Rasmussen er i øjeblikket - ligesom faderen for 25 år siden - inde i store overvejelser: Skal-skal ikke udvide varmeværket til at omfatte yderligere 140-160 forbrugere i Stokkemarke.
Halmen er der, og han vil få fire-fem øre mere pr. kilo ved at bruge den lokalt i stedet for at køre den til Avedøre, så københavnerne kan få billig varme. Men gevinsten skal holdes op imod investering i et udvidet fjernvarmenet plus besværet med flere miljøkrav. På omkostningssiden tæller også, at levetiden for de første rør, hans far lagde ned, synger på sidste vers.
Muligheden for at kommunen kunne tvangstilslutte byens husstande til nabovarmeværket møder Johan Rasmussen med en nølende hovedrysten. Han foretrækker frivilligheden - og janteloven gælder også på Lolland.
Frossen varmepris
Bindingerne, for de husstande der er tilsluttet i dag, er da også begrænset til fem- eller syv-årige kontrakter, hvor varmeprisen er fastfrosset i kontraktperioden.
Maksimumudgiften i de nuværende kontrakter er 13.000 kr. for et forbrug på op til 35 Megawatt. Det er 30-40 pct. billigere end traditionel oliefyring. Gennemsnittet for en normalhusstand er 20 MW.
Alt i alt vil John Rasmussen på grund af lovgivningen ikke få flere cifre på bundlinjen ved en udvidelse, så hvorfor ikke bare nøjes med det eksisterende?
Han smiler skævt. Fordi det er lidt sjovt at arbejde med, fordi der måske også er en fremtid i det, hvis et af de fire børn vil rode med det til sin tid.
"Og der vil alle dage være brug for varme," siger han.
Der går 13 af de store halmballer på at holde forbrugerne med varme og varmt vand i et døgn. Måske vil 3. generation - endnu i minitraktor-alderen - forsætte varmeforsyningen af Stokkemarkes husstande, som bedstefar Helge og far John har grundlagt.
Bortset fra en seks meter høj stålskorsten er der intet som indikerer, at her er et halmvarmeværk. Højvang ligner en almindelige gård i en landsby, og naboerne har hverken klaget over støv eller støj.