Foto: Hans Christian Graversgaard.

Nyplantet, livskraftig tarmvridrøn i dæksæd af triticale.

Der bliver flere og flere små skovdyrkere. Og de kan noget, de store ikke kan. De kan tage sig af det enkelte træ i skoven, og sikre at der også bliver plads til de smukke træarter, der ikke står så stærkt i skovens barske kamp om lys og vækstmuligheder.

Er man i færd med at rejse skov, bør man derfor plante værdifulde løvtræarter som vild pære, vildæble, valnød, tarmvridrøn, ahorn, spidsløn og kirsebær. Træarter der har været overset i mange år i de danske skove og derfor ikke er særlig udbredte. Det anbefaler Hans Christian Graversgaard fra Skovdyrkerne Nord-Østjylland.

Han vil helst satse på små, sjældne partier af høj kvalitet, og har ikke meget tilovers for bulkvarer og industriskovbrug, som de fleste skovfolk har fokuseret på gennem mange år. Typisk nåletræ til byggeri eller løvtræ til gulvfabrikation.

"De små træarter kræver, at man pusler om dem. Men den engagerede skovdyrker kan udvikle dem til smukke træer. Og oven i hatten har de noget meget dyrt træ indeni, for der har længe været mangel på gode kævler fra de mere ualmindelige træarter," siger han.

Lav kvalitetstræ

Der er mange grunde til, at de små træarter er sjældne. Mange er udpræget lyskrævende og ikke særlig højtvoksende. De er derfor ikke konkurrencestærke over for andre mere skyggende træarter. Nogen efterstræbes også stærkt af hjortevildt. Og andre har frugttræsegenskaber, der overskygger deres muligheder som gavntræer. For eksempel valnød, pære og vildæble.

Endelig har nogle træarter som ahorn nogle steder været udsat for professionel bekæmpelse af skovpolitiske årsager, mener Hans Christian Graversgaard.

"Det er faktisk ikke særlig kompliceret at lave kvalitetstræ, selvom det kræver lidt mere arbejde både ved dyrkning og ved salg af træet. Men det giver en mere spændende skov. Og somme tider også meget, meget høje priser for kævlerne," fortæller han og fortsætter:

"Det er begyndelsen, der er det vigtigste. Man skal så hurtigt som muligt søge at opelske en fem-seks meter stamme, der er nogenlunde ret og fri for grene. Når det er opnået, skal man blot sørge for, at træet får lys og luft hele vejen rundt. Og så venter man."

Tager 40 år

Ifølge professor Jens Peter Skovsgaard fra Skov & Landskab, Københavns Universitet, går der mindst 40 år, før træerne er klar til hugst.

"Hellere en kort og tyk stamme i en fart end vente 100 år på en kævle på seks-otte meter," siger han. Og er helt enig i, at de værdifulde løvtræarter bør plantes langt mere end tilfældet er i dag. Gerne i grupper med stor planteafstand med indblanding af for eksempel nåletræer eller eg, der ikke giver så stor konkurrence.

"Set i lyset af fremtidige klimaændringer er der også god fornuft i at plante de oversete træarter nu, da de fleste trives godt i et varmere klima," siger Jens Peter Skovsgaard.

Sælg træ på auktion

Det fineste træ af både store og af små træarter kræver særlig omsorg, når det skal sælges, fortæller Hans Christian Graversgaard.

"I vore sydlige nabolande sælges det dyreste træ på auktioner der afholdes på faste tidspunkter - som regel midvinter. Og der er typisk en kæmpe spændvidde mellem det træ der opnår de ringeste og det der opnår de højeste priser. Så det er vigtigt at indse, at sjældent træ i dårlig kvalitet kun opnår brændepriser. Det er superkvaliteten, der er dyr.

Sender man sit træ på auktion, koster det selvfølgelig i fragt. Men alligevel er priser på mellem 5.000 og 50.000 kr. pr. kubikmeter jo nok værd at tænke lidt over. Metoden er også lidt mere bøvlet end det mere rutineprægede bulkvaresalg.

www.valbro.de er hjemmesiden for etfælleseuropæisk forskningsprojekt om de små, værdifulde og oversete træarter, som Hans Christian Graversgaard og Jens Peter Skovsgaard er med i.

Kirsebær og thuja er her plantet samtidig, men kirsebæren er forlængst løbet fra thujaen, som det så ofte sker med løv- og nåletræer efter nogle års vækst. Kirsebærtræerne er opstammede for at lave knastfri gavntræ af høj kvalitet, så kun fuglene får her gavn af kirsebærrene.

Valnød er glad for sol, varme og vand. Her i efterårsfarver.

En sjælden stor, 150 år gammel tarmvridrøn på Moesgaard ved Århus.

Ær - eller ahorn - i en fin bevoksning fra951 ved Oxholm.