Log på Forside
 
Fra frø til færdig skov
Aarestrup Planteskole laver som en af de få i Danmark planterne til deres skovrejsningsopgaver selv
Foto: Aarestrup Planteskole.
Udplantningsklare Nordmannsgran fra planteskolen.

Der er ikke ret mange skovrejsningsfirmaer der laver alt deres plantemateriale selv. Men Aarestrup Planteskole uden for Karup gør. De har gennem de sidste ti år målrettet udviklet et ret unikt koncept, som de kalder "fra frø til færdig skovplantning". Så de i dag kan tilbyde hele processen fra frøvalg, produktion, optagning, sortering, transport - til jordbearbejdning, plantning, renholdelse, vildthegn og aflevering af den færdige skov.

At det er det samme firma, der har puslet om de små frøplanter, som planter træerne og står for hele logistikken, er ifølge Esper Thygesen fra Aarestrup Planteskole en stor fordel for kunderne.

"Vi kender vores eget plantemateriale og er sikker på, det er i orden. Og vi kan nemmere styre logistikken, så risici minimeres og plantens vej bliver så kort og beskyttet som muligt fra plantebed til blivende voksested. For det er plantens mest kritiske fase, hvor der er risiko for udtørring," siger han.

Går der alligevel noget galt, har kunden den fordel, at han kun skal henvende sig et sted.

Barrodsplanter

Barrodsplanter har gennem de sidste 150 år været det altdominerende plantemateriale ved skovplantning og udgør i dag cirka 95 procent af det årlige forbrug af skovplanter i Danmark, oplyser Esper Thygesen.

"Barrodsplanter er typisk to-tre år gamle før de udplantes, og har dermed opnået en størrelse der giver dem de bedste chancer for at overleve de forskellige typer stress, som kan opstå i starten. Kraftige og ompriklede planter med en relativt stor rod i forhold til toppen har større chance for at overleve end små ranglede planter," siger han.

Roden skal have størst mulig rodmasse inden for et begrænset jordvolumen, da et stort antal finrødder forøger planternes mulighed for at optage vand. Tilpasning af roden gennemføres ved omplantning og rodbeskæringer.

"Barrodsplanter produceres ved såning i frøbede. I frøbedene rodskæres planterne for at få en rod med mange finrødder. Efter et-to år i frøbedet tages planterne op for at blive udplantet på det endelige voksested eller i priklebede," fortæller Esper Thygesen.

Ved både udprikling og endelig optagning frasorteres de svage planter. Sorteringen er vigtig, for at sikre en høj kvalitet af det plantemateriale der leveres til kunden.

"Vi laver alle vores planter i Danmark og bruger kun egne medarbejdere og egne maskiner til alle arbejdsopgaverne. Flere af specialmaskinerne har vi endda selv bygget på planteskolens eget værksted.

www.skovplanter.dk, tlf. 86 66 17 90.

Maskinplantning af skov på agerjord.
Her holdes skoven ren med en Hankmo harve.
Tre år gammel skovrejsning.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: