Foto: Landscentret.

En skov med bugtede linier er smukkere end en skov med lige linier, mener sjællandsk skoventreprenør - for naturen har aldrig været lige.

"Tænk ikke i lige linjer, når skoven skal designes - for naturen har aldrig været lige. Udnyt og følg i stedet landskabslinjerne, det giver en helt anden landskabsoplevelse. Og læg lysning i bund og top."

Sådan lyder rådet fra Søren Kragh fra firmaet SK Natur og Miljøservice i Midtsjælland, der blandt andet planter skov og læhegn.

Og så råder han til, at især skovbrynet sammensættes og varieres, så farverne strækkes over hele året ved at sætte buske og småtræer som tjørn, slåen, mirabel, skovæbler, tørst og benved i den helt rigtige blanding.

Søren Kragh bruger mange buske i læhegn og sætter dem i grupper, hvorimod bestandstræerne sættes enkeltvis.

"Og så bruger jeg stort set aldrig ammetræer - hverken i læhegn eller skov. Jeg mener ikke, det er nødvendigt. Træerne vokser lige så hurtigt op uden, og så er ammetræer alt for besværlige for kunderne," siger han.

Derimod bruger han ofte ammetræerne rødel og lærk som bestandstræer.

Og så mener han, at placering af skovstier og skovveje er vigtig. Men de skal først anlægges, efter skoven er plantet.

Vigtige jordprøver

Med Søren Kraghs baggrund som anlægsgartner, skovarbejder og jordbrugsteknolog gør han meget ud af, at træer og buske skal plantes i den jord og under de lysforhold der passer bedst til hver art.

"Jeg ser ofte, at lyselskende arter bliver plantet på en skyggeside og omvendt. Og det duer altså ikke," mener han.

Tilsvarende finder han det vigtigt at få udtaget jordprøver på det areal, hvor der skal rejses skov. Eller som minimum grave jordprofiler rundt om i skoven, så man ikke planter i blinde.

"Det er meget vigtigt at kende sin jord. For det skal man vælge træer efter. Jeg planter normalt primært vinter-eg som bestandstræ på lette jorder. Bøg og ask på mellem til gode jorder. Og stilk-eg på de rigtig svære jorder, da den som en af de få bryder den svære jordstruktur," siger han. Selvfølgelig med iblanding af andre træarter som for eksempel lærk og fyr, der kan trives overalt.

Af samme grund bryder han sig heller ikke om den blandede, urskovsagtige skov, der er meget omtalt for tiden. Han foretrækker at placere hvert hovedtræ i de områder der egner sig bedst til træet og skabe et urskovsagtigt præg med en skyggetålende bundvegetation som for eksempel hassel, dunet gedeblad og fjeldribs.

Kvalitet betaler sig

Hele fundamentet, for den måde Søren Kragh anlægger skov på, er brug af kvalitets-plantemateriale. Og så sværger han til de hjemmehørende arter af danske frøkilder, der er tilpasset det danske klima.

"Jeg køber kun planter fra anerkendte planteskoler i Danmark. Billige planter kan aldrig betale sig. Og det er nok en af årsagerne til, at jeg ikke behøver ammetræer, for mine træer er meget livskraftige og vitale," siger han.

De hjemmehørende arter sikrer også, at vildtet hele året har et bredt fødeudbud og gode opholdsmuligheder.

www.naturogmiljoeservice.dk - tlf. 58 24 17 18.

Det er meget vigtigt at kende sin jord. En egekultur som her skal enten plantes på lette jorde (vintereg) eller på de allersværeste jorde (stilkeg), mener Søren Kragh.