Måske gradueret loftshøjde i hestestalde

Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Lovkravet om, at loftshøjden over små og store heste skal være ens, er nu ved at blive blødt op. Her måler stutteriejer Asger Sørensen loftshøjden i sin hestestald for at være sikker.
Små heste behøver ikke nødvendigvis have samme loftshøjde i stalden som store heste. Det er Justitsministeriet nået frem til i sit udkast til den bekendtgørelse som forventes klar i februar som uddybning af den nye lov om hold af heste der trådte i kraft 1. januar 2008.
Hestelovens krav, om at loftshøjden i hestestalden skal være mindst 2,60 m i frihøjde over strøelse for stalde opført efter 1. juli 2007 eller for eksisterende stalde fra 2020, er blevet kritiseret af landbruget, idet argumentet har været, at der er behov for at tilpasse kravet om loftshøjde til hestens størrelse. Kritikken kom blandt andet frem i Land&livs særsektion om hesteloven i september 2007.
Det argument er nu delvis imødekommet med udkast til en ny bekendtgørelse fra Justitsministeriet, hvori man alene for heste med et stangmål på mindst 1,65 m kræver en loftshøjde på 2,60 m over strøelsen. For mindre heste kræves lavere frihøjde. Mindste frihøjde skal dog være 2,20 m, som gælder for heste med et stangmål på ikke over 1,45 m. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. februar 2008.
Landbruget mener dog, at loftshøjden burde sænkes yderligere for de helt små heste/ponyer.
Foga
Selv meget små heste skal have en frihøjde på 220 meter i stalden, mener Justitsministeriet. Men det er ikke nødvendigt med de 2,60 meter. Landbruget mener, de små heste kunne nøjes med lavere loftshøjde.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: