Foto: Jens Tønnesen
Private, der plantet skov, er med til at sikre, at der bliver bedre miljø og større biodiversitet i fremtiden. Og flere mulighed for skovture.
Privat skovrejsning har stor betydning for lodsejeren der rejser skoven. Men tidligere miljø- og fødevareminister Hans Christian Schmidt var tilsyneladende ikke klar over, at skovrejsning også har en stor samfundsmæssig værdi - både for miljøet, biodiversiteten og friluftslivet.
I hvert fald nedprioriterede han området stærkt fra 2007 og fremad, hvor det blandt andet ikke længere er muligt at få brakstøtte i neutralområder.
Store opgaver
Miljøet og klimaet er ellers højt prioriteret på den politiske dagsorden.
Verdenssamfundet står med store udfordringer for at løse opgaven med den menneskeskabte globale opvarmning, og CO2-udslippet skal halveres inden år 2050.
I EU har man vedtaget "Vandrammedirektivet", og de enkelte medlemslande skal senest i 2015 sørge for, at grundvand og vandløb, søer og fjorde er "rene".
Desuden har EU-landene besluttet, at tilbagegangen i antal af arter (biodiversiteten) skal stoppes senest i 2010.
Skovrejsning gavner alle de nævnte områder, men får alligevel ringere og ringere vilkår.
Ny skov binder CO2
Skovrejsning betyder ny skov, der under væksten binder CO2 i stammerne.
En skov i tilvækst oplagrer årligt 10 tons CO2 pr. hektar. Det vil foregå i mere end hundrede år. Når skoven når en alder, hvor der rådner lige så meget træ, som der vokser nyt, bindes der naturligvis ikke længere CO2 i skoven, for det frigives igen, når stammerne rådner.
Mindre N-udvaskning
Danmarks areal dyrkes langt mere intensivt end andre EU-landes. På pløjede landbrugsarealer udvaskes der årligt 50 kg kvælstof pr. hektar til grundvand eller vandløb. Til sammenligning udvaskes der fem-ti kg kvælstof fra vedvarende græsarealer og nul kg kvælstof fra skovene.
Så man opnår altså en stor kvælstofreduktion, når jorden overgår fra intensiv landbrugsdrift til skov eller vedvarende græs. Naturprojekter med skov, vedvarende græs og våde enge har typisk tre-fire gange større effekt på næringsstoffjernelsen end ren skovrejsning.
Større biodiversitet
Skove, enge, overdrev, vandløb, mose og søer rummer hver deres naturlige liv. Med flere forskellige biotoper får vi flere arter og det største naturindhold. Elleskoven er faktisk den af vore oprindelige skove, der har den største artsrigdom med op imod 65 forskellige ynglende fuglearter pr. hektar og mere end 70 pattedyr.
Kombineres skovrejsning med andre naturtyper, opnås den største biologiske mangfoldighed og ud fra et miljøsynspunkt også den største gevinst.
Friluftslivet i skoven
Ifølge en dansk undersøgelse kommer 90 procent af alle danskere ud i naturen hvert år. Blandt andet derfor har regeringen besluttet, at 25 procent af Danmarks areal skal være dækket af skov. I dag er det kun 14 procent.
Bynære skove prioriteres højt og har stor rekreativ værdi. Set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er det vigtigt, at skovene er tilgængelige for alle og ligger tæt på byerne.
Summa summarum er det alfa og omega for samfundet, at der også fremover er frivillige lodsejere, som vil lave landbrugsjord om til righoldig natur. Ikke mindst til gavn for samfundet, hr. eks-minister. Forhåbentlig ser den nye fødevareminister Eva Kjer Hansen anderledes på skovrejsning end den tidligere.
Læs om tema om skovplantning side 14-21