Foto: Jens Tønnesen.

De to naboer Ejnar Støttrup og Egon Knudsen har rejst 17 hektar skov sammen med en tredje nabo. De planlægger en sammehængende skovsti hele vejen rundt i kanten af den ret store skov til en rask gåtur hver dag.

"Det er skønnere at være flere om det, og det giver sådan et dejligt naboskab. Og så har vi noget fælles at mødes om."

Sådan udtrykker de to tidligere landmænd, Ejnar Støttrup og Egon Knudsen, fra Sparkær uden for Viborg hovedårsagen til deres fælles projekt. De har rejst 17 hektar skov i fællesskab med en tredje nabo, Ole Pedersen, i et koordineret projekt.

Af flere fordele nævner de, at skoven bliver større, og det giver ofte en mere spændende skov med mere råvildt. Og så er det muligt for nogle af dem at få mindre stykker lagt ud i skov end de fem hektar, som normalt er minimum ved skovrejsning.

"Det større skovareal betyder også, at ansøgningen bliver prioriteret højere, hvis der er begrænsede tilskudsmidler," supplerer Peter Kjøngerskov fra HedeDanmark. Han har stået for planlægning og rejsning af skoven og er taget med på dagens skovtur.

Derfor skov

Der er flere årsager til, at de to naboer har plantet skov, som de begge finder er en stor beslutning, da arealet jo pålægges fredskov. En af årsagerne er, at de ønsker at gøre gavn for deres efterkommere. En anden er, at de gerne vil kunne gå tur i skoven hver dag og opleve en masse vildt, fred og ro og andre naturoplevelser. Og så sanker de begge brænde til deres brændefyr.

"Her på mine ældre dage vil jeg gerne se skoven vokse op og følge den tæt året rundt," fortæller Egon Knudsen, som er jæger og i forvejen har ti hektar eksisterende skov ved siden af. Så nu er al hans jord plantet til.

"Jeg kunne måske nok have solgt mine ti hektar agerjord, der nu ligger i skov, for et par millioner. Men hvad er der ved det? Pengene kan jeg jo ikke gå tur i hver dag. Sådan et skovprojekt holder liv i os gamle noget længere," tilføjer Ejnar Støttrup.

Hakket med håndkraft

Skoven blev sidste år rejst af HedeDanmark, som også har lavet ansøgning, projektering, jordbearbejdning og de første striglinger.

Skoven består primært af bestandstræerne bøg og lind med små holme af nåletræer og rødel som ammetræer. For der er eg og nåletræer nok på egnen, mener de to skovejere.

Også Peter Kjøngerskov kan anbefale bøg her, som han mener, er undervurderet på de svagere jordtyper, hvor den ofte klarer sig forbavsende godt.

Der er ikke reolpløjet først, og der er søgt pesticidfrit. Så mekanisk renholdelse er vigtig. Men det er ikke noget problem her, for Ejnar Støttrup har selv renset rigeligt mange gange med radrenseren. Og for at det ikke skal være løgn, har han derudover været over ti hektar med håndkraft og hakkejern. Men han er heller ikke mere end 78 år gammel, som han selv siger - og skoven er jo hans hobby.

Det er meningen, at der skal graves en sø på 6-800 kvadratmeter i et vådt område midt i skoven, hvor der ikke er plantet træer. Og det glæder de tre skovrejsere sig til, for to er jægere og den tredje lystfisker.

Ud over en sø er vildtlommer, vildtagre og lysninger vigtige, hvis man ønsker sig meget vildt i den nye skov, oplyser Peter Kjøngerskov.

Peter Kjøngerskov fra HedeDanmark (t.v.), der har stået for skovrejsningen, giver gode råd til de to skovejere og naboer Egon Knudsen og Ejnar Støttrup (t.h.).

Her er vi inde midt i den nyrejste skov med kig mod Ejnar Støttrups ejendom. I midten er et stort vådt areal, hvor der snart skal graves en sø - forhåbentlig med tilskud. Bag fotografen går en række højspændingsledninger gennem skoven, og her må der ikke plantes. Så der er blevet en fin, græsklædt lysning midt i den nyrejste skov.

Dåvildtspor i marken - det kommer der forhåbentlig endnu mere af, håber de tre skovejere, der glæder sig til mere vildt på arealet fremover.