Foto: Naturplant.

Et eksempel på et åbent areal op til en skov.

Flere og flere vælger at skabe mere skov og natur på deres ejendom. Og uanset om vi bevæger os rundt i skoven som jægere, familie med madkurv, motionsløbere eller livsnydere på skovbænken, henter vi hver især energi og får nye spændende oplevelser i skoven.

Men en skov skal være varieret for at være spændende, mener Maria Carlsen fra Naturplant. Og det betyder, at der skal indgå både lysninger, eventuelt større, åbne arealer og gerne skovsøer. Plus en frodig underetage i skoven af hjemmehørende planter. Samtidig skal man tage hensyn til §3-arealer og eventuelle fortidsminder.

Derfor er rigtig planlægning af skoven så vigtig.

Udnyt terrænet

Ifølge Maria Carlsen er det vigtigt, at skoven planlægges efter terrænet. Hun opererer med seks forskellige løvskovstyper alt efter forholdene. I alle skovtyperne plantes også en underetage af buske.

"På fugtigt og vådt areal vil elleskoven trives. Birkeskoven holder af fugtig og næringsfattig jord. Askeskoven bør ligge i overgangen mellem tørt og fugtigt areal. På øst- og nordskråninger bør linde- og bøgeskov placeres og på bakketoppe bøg. Egeskoven er til gengæld oplagt på de mere solrige og varme syd- og vestvendte skråninger," anbefaler hun.

Og skynder sig at tilføje, at man også sagtens kan skabe en varieret og spændende skov i flade landskaber. Blandt andet ved at lave overgange fra de forskellige skovtyper og etablere snoede skovbryn. Især i efteråret vil man kunne opleve skovens mange forskellige farver skifte fra skovtype til skovtype, og det flade landskab bliver pludselig en spændende "labyrint. Modsætningen er en stor firkantet skov med samme skovtype overalt.

Frodig underetage

Vil du opnå en skov med en frodig underetage, er det vigtigt at plante buskeinde i selve skoven. Og øge antallet af buske i skovbrynet, så det bliver smukt med et væld af fugle og insekter. Maria Carlsen anbefaler hvidtjørn, hassel, hæg, hyld, tørst, kvalkved, mirabel, slåen, benved, rød kornel, dunet gedeblad, femhannet pil, ribs og vrietorn, æblerose og hunderose.

"Vær dog varsom med bøgetræet, som giver megen skygge. Derfor vil mange buske i bøgens nærhed ikke kunne trives - med mindre man aktivt går ind i kulturen og skaber lys omkring disse planter ved at fjerne eller beskære de nærmeste større træer," siger hun.

Af samme grund planter Naturplant nu kun bøgetræer i selve bøgeskoven og blander den ikke ind i de andre skovtyper.

"Den hurtigtvoksende rødel anvender vi både som ammetræ i skovtyperne og som hovedtræ i elleskoven," siger Maria Carlsen og anbefaler, at man ved udtynding lader en del af ellen blive stående til alderdom og forfald - og stor glæde for dyrelivet.

Hun tilføjer i øvrigt, at der stadig er meget attraktive tilskud til skove, åbne arealer og søer.

På www.naturplant.dk kan du se, hvordan løvskovenes planter og antal kan sammensættes i seks forskellige skovtyper med hvert sit hovedtræ.

Smuk lysning i skoven.

Citronsommerfuglen på mælkebøtte i en vareret skov fyldt med dyreliv og insekter.