Masser af gamle landbrugsbygninger står i dag og forfalder, fordi de ikke mere er i brug. Nogle er charmerende, fortæller en historie eller har et specielt egnspræg og egner sig til et nyt formål. Andre tomme landbrugsbygninger er kun til nedrivning. De sidste er de fleste.

Der findes i dag godt 100 mio. kvadratmeter avls-og driftsbygninger i Danmark. De 40 mio. er i brug i forbindelse med landbrug, 10 mio. kvadratmeter har efter et kvalificeret skøn andre anvendelsesmuligheder, medens 50 mio. kvadratmeter skal fjernes. Sættes hver bygning til 2.000 kvadratmeter, skal 25.000 fjernes og 5.000 ændres til andet formål.

I den målestok, selv over et spand af år, kan der ifølge landskonsulent arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, hverken bygges om til andet formål eller rives ned uden en plan, en helhedsvurdering. Det skal ligefrem sættes i system og organiseres for at nå et resultat med realisme og kvalitet.

Sekretariat

for bygninger

Landbrugsforlaget udgiver i november 2008 en bog med praktiske eksempler på 10 forskellige ombygninger af landbrugsbygninger til alt fra børnelejr over boliger til gårdbutikker.

"Men nedrivningen kræver næsten lige så megen planlægning som ombygning. Der skal en tilladelse til, og man skal lige huske at spørge, hvad kreditforeningen eller forsikringsselskabet siger. Sætter man ligefrem en landsdækkende kampagne i gang, så vil Kulturarvstyrelsen begynde at interessere sig for det, man river ned," siger Kræn Ole Birkkjær.

Og landsdækkende kan et projekt sanering snart gå hen at blive.

Landscentret arbejder på at finde midler til at oprette et mindre sekretariat med titlen "Sanering og genanvendelse af landbrugsbygninger".

Kræn Ole Birkkjær mener, der skal ansættes to-tre personer, som kan skabe interesse for og tage ud og hjælpe folk i lokalområderne, gerne med udgangspunkt fra de lokale landbocentre, for at vurdere de tomme bygningers anvendelsesmuligheder.

Små gårde er kulturarv

"Vi håber at skabe et økonomisk startgrundlag sammen med Skov-og Naturstyrelsen og Realdania i tre-fem år, hvorefter afdelingen skal være selvfinansierende," siger Kræn Ole Birkkjær, der kan henvise til, at man har Miljøstyrelsen i tale på området. Fra Miljøministeriet er der tydeligt talt om, at der skal ryddes op i det åbne land, men der er samtidig grænser for, hvad planloven tillader.

Landets godser og herregårde er nøje beskrevet, men også de lidt mindre gårde indgår som en vigtig del af kulturarven. Selvom mange bygninger kun egner sig til at rives ned, knuses og gerne genanvendes, hvis kommunen skal lave en ny vej, så skal der først en vurdering til ifølge Kræn Ole Birkkjær.

På Landscentret tænker man sig, at nogle af de rådgivere, man allerede har, skal efteruddannes på Arkitektskolen, så de kan være med til at lave bygningsvurderinger, også fra en kulturarvmæssig vinkel.