Omkring 35 husstande i landsbyen Vestenskov på Lolland kan inden for få år blive de første til at få installeret eget brændselscellekraftværk i bryggerset, så de kan producere deres egen lys og varme.
Muligheden er der, efter Lolland Kommune i maj indviede det første fuld-skala-brintanlæg. Det producerer brint ud fra vindmøllestrøm, som der er rigeligt af på Lolland.
Anlægget i Nakskov er første trin i en større satsning. I det eksisterende demonstrationsalæg udnyttes brinten centralt til produktion af el og varme. I den videre udbygning vil anvendelsen foregå decentralt i de enkelte husstande, som vil få installeret et brændselscellemodul af samme størrelse som et mindre fyringsanlæg. Det vil kunne dække både boligens varmeforsyning og el-behov. På den måde vil Vestenskov blive foregangsby for fremtidens miljøvenlige energi.
Det skriver Vækstbarometeret, der udgives af Region Sjælland.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: