En aftale skal være god for begge parter.

"Når man indgår en forpagtningsaftale skal man være åben om grundlaget. Forpagteren skal oplyse om sine interesser, og bortforpagteren skal kunne se fornuften i aftalen."

Så enkelt er det, fastslår Tage Hansen, formand for Danske Deltidslandmænd. Mange af dem, han er formand for, bortforpagter jord til fuldtidslandmænd.

Hvad man præcis skal have for sin jord, er ikke noget man kan finde i en tabel.

Mange forhold spiller ind, når forpagtningslejen skal fastsættes. For eksempel jordens kvalitet og beliggenhed og den EU-støtte, et areal kan udløse. Med i de fleste forpagtningsaftaler følger tilskuddet, som forpagteren kan tage hjem.

Udbud og efterspørgsel

Prisen afhænger også af udbud og efterspørgsel.

"I et husdyrtæt område som Mors kan forpagtningsafgiften godt løbe op i 7.500 kr. pr. hektar, hvis en svineproducent har brug for jorden til udspredning af gødning. Men i den anden ende af skalaen - i samme område - kan der være bortforpagtere, som bare ønsker at nogen skal passe deres jord, og så er prisen ikke ret høj," forklarer planteavlskonsulent Marianne Thorsted, NordVestAgro I/S, der består af Mors-Thy Familielandbrug, Morsø Landboforening og Gl. Viborg Amts Familielandbrug.

"Der, hvor der er knyttet afkoblede dyrepræmier til jorden, kan forpagtningslejen nemt nå op på 7.- 10.000 kr. pr. hektar, men forpagteren vil så få en del af pengene hjem gennem den EU-støtte, han kan søge," forklarer Tage Hansen.

"Det er helt sikkert, at beløbet i nye aftaler kan sættes væsentlig højere end for et år siden. De stigende kornpriser skal afspejles i forpagtningspriserne. Anderledes kan det ikke være, Vi må forholde os til realiteterne," siger Tage Hansen.

Kapitelstakster

Hvis der skal indgås ny forpagtningskontrakt, eller den gamle skal genforhandles i år, så er det en overvejelse værd at basere den på kapitelstakster. Så reguleres prisen nemlig i forhold til kornprisen.

Men kornprisen kan naturligvis gå ned igen. Og så følger forpagtningsafgiften med ned.

Tidligere var de fleste forpagtningskontrakter baseret på kapitelstaksterne, men i de senere år er det blevet mere almindeligt at sætte en fast pris, som bortforpagteren kan være sikker på at få, mens forpagteren der dyrker jorden - enten vinder eller taber på kontrakten.

"Cirka 25 procent af forpagtningskontrakterne i vores område er baseret på kapitelstakster," siger Poul Brandstrup, der er driftsøkonomikonsulent i LandboCentrum i Borup på Sjælland. Hans råd til dem der gerne vil have del i tidens højere kornpriser er at lave en beregning af forpagtningsafgiften på grundlag af kapitelstaksterne.

Lange kontrakter

De fleste forpagtningskontrakter løber fem eller måske tre år, så i den periode ligger lejen fast. Her kan man ikke midt i det hele komme og få en højere pris på grund af stigende kornpriser - med mindre det er skrevet ind i kontrakten.

"For en del ældre landmænd har det været det mest tungtvejende at få en fast pris for den jord, de bortforpagter. Men det er jo ikke så interessant, når kornpriserne stiger," bemærker Poul Brandstrup.

Der indgås også et-årige kontrakter. De giver mulighed for at afspejle kornpriserne men er ret besværlige, fordi betalingsrettighederne hvert år går tilbage til ejeren, hvorefter der skal udfyldes skema til Direktoratet for FødevareErhverv for at overdrage dem til forpagteren, der dyrker jorden. Uden jord kommer betalingsrettighederne nemlig ikke til udbetaling.

Så et-årige kontrakter er der ikke så mange af, forklarer Poul Brandstrup.

Flere modeller

Der er megen forskel på, hvordan aftalerne skrives sammen.

"Det kan være ren forpagtning af jorden, hvor man enten betaler en fast pris eller lader den regulere på basis af kapitelstaksten. En anden måde er at få klarhed over, hvad forpagteren vil med jorden. Er det et udspredningsareal, som kan give basis for udvidelse af dyreproduktionen så forpagteren gerne vil have en gødningsaftale, så giver gødningsværdien jorden værdi," forklarer Tage Hansen.

"Hvis bortforpagteren selv har dyr, skal han være opmærksom på, at han skal have plads til sine egne dyr. Hvis man f.eks. har 20 hektar og producerer kødkvæg til 10 hektar, så kan man ikke bortforpagte mere end 10 hektar af sin jord."

"Jeg vil anbefale, at man rådfører sig med en økonomikonsulent i et rådgivningscenter, hvis det er første gang, man indgår en forpagtningsaftale, eller hvis en gammel aftale skal forlænges. Aftalerne skal indgås på et fornuftigt og ærligt grundlag," råder Tage Hansen.