Log på Forside
 
Faglige indtryk fra Sydafrika

På den landbrugsfaglige tur til Sydafrika - den femte, Grindstedelever har været på - besøgte de kommende driftsledere landbrug med ænder, mælkeproduktion, kødkvæg og produktion af citrusfrugter.

Miljøreglerne imponerede dem ikke.

"Vi ville blive smidt ud af landet, hvis vi gjorde, som de gør i Sydafrika. Når gylletanken er fuld, så graver man bare en ny," lyder det med forargelse i stemmerne fra Janni og Jesper.

En kødkvægproduktion med 87.000 dyr imponerede dem derimod.

"Alle dyrene var registreret via computer, og de var delt op i hold på 110. Der var fuldstændig styr på dem, og dødeligheden var kun på fire procent. Der var ansat 20 mand udelukkende til at køre foder ud til dyrene fra kl. syv morgen til fem aften," opridser Jesper.

"I Sydafrika kan du på den ene side af vejen se helt nye maskiner køre på markerne, mens de på den anden side stadig kører med stude," beskriver Janni sin oplevelse af sydafrikansk landbrug og dets kontraster.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: