Kan Enggårds kønne lade af tilhuggede kvadresten fra 1800-tallet bruges til nye fælles aktiviteter for beboerne i landsbyen Mejlby ved Århus? Arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, th, kan oplyse ejerne Ejner og Lars Mondrup om mulighederne. Som minimum bør stenene registreres og eventuelt bruges et andet sted, hvis laden bliver for dyr at istandsætte.Foto Jens Tønnesen.
Jens Hansen har en gård, hvor bygningerne er blevet overflødige, efter produktionen er flyttet ud af landsbyen. Og Karen Nielsen har en drøm om masser af plads til en vævestue, plads til at holde kurser og en butik. Men for at drømmen kan realiseres, skal de to personer finde hinanden.
Fra nytår bliver det lettere at få kontakt via et nyt projekt, der via internetportalen www.bygningertilleje.dk formidler ledige bygninger på landet. Her kan alle søge efter eller sætte alle slags tomme bygninger til leje, eksempelvis kan den tomme lade bruges til galleri, værksted eller opbevaring af campingvogne.
Enggård pilotprojekt
Idémagerne bag www.bygningertilleje.dk er landmand og håndværksmester Lars Mondrup, opvokset på Enggård i Mejlby ved Århus, Poul Erik Møller, der står bag en erhvervsportal i Favrskov Kommune, og grafiker Tina Laursen.
Trekløveret vil via hjemmesiden hjælpe interesserede til at hjælpe sig selv uden at de er direkte involveret. Kun fantasien sætter grænser for, hvad bygninger på landet kan bruges til. Og netop på Enggård tænker de på at vise vejen i form af et pilotprojekt.
Efter jordsalg er stuehuset nu udlejet, og staldlænger og lade står tomme. I Mejlby tæt ved Århus by skal der bygges mange nye parcelhuse, og derfor er det oplagt, at Enggård der oprindelig er fra 1773 kan komme til at syde af liv.
Landdistriktspenge
"Bygninger står og forfalder, fordi ejerne ikke kan få kontakt til nye brugere. Her kan vores hjemmeside være stedet, hvor man finder hinanden," siger Poul Erik Møller.
Han har kig på de mange midler, der skal bruges til landdistriktsudvikling i de kommende år.
Idémagerne bag bygningertilleje.dk ønsker et tæt samarbejde med alle nystartede lokale AktionsGrupper, kommuner og regioner og har store planer om en professionel præsentation, ligesom den vil komme med ideer til aktiviteter og hjælpe konkrete projekter på benene.
"Også yderområderne skal være attraktive. Det er muligt at skabe liv, nye faciliteter og erhvervsmuligheder også i landområder, hvor der ikke er lys i gadelamperne hele døgnet," siger Poul Erik Møller.
www.bygningertilleje.dk
De gamle hestesko gør, at man ikke er i tvivl om, at her er Enggårdens hestestald. Indvendig står den stadig i sin oprindelig skikkelse med spiltove og mærker i træet af hestenes skubben og biden.
Kan Enggårds kønne lade af tilhuggede kvadresten fra 1800-tallet bruges til nye fælles aktiviteter for beboerne i landsbyen Mejlby ved Århus? Arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, i midten, kan oplyse ejerne Ejner og Lars Mondrup om mulighederne. Som minimum bør stenene registreres og eventuelt bruges et andet sted, hvis laden bliver for dyr at istandsætte. Foto Jens Tønnesen.
Kan Enggårds kønne lade af tilhuggede kvadresten fra 1800-tallet bruges til nye fælles aktiviteter for beboerne i landsbyen Mejlby ved Århus? Arkitekt Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, tv, kan oplyse ejerne Ejner og Lars Mondrup om mulighederne. Som minimum bør stenene registreres og eventuelt bruges et andet sted, hvis laden bliver for dyr at istandsætte. Foto Jens Tønnesen.