Foto: Jens Tønnesen.

Det er især fostermateriale der overfører smitte af Q-feber, som er luftbåren og især spredes gennem mikroskopiske dråber og støv fra moderkage, flåd fra livmoderen, gødning, urin eller ved indtagelse af upasteuriseret mælk. Flåter kan eventuelt også overføre smitten.

Q-feber er sjælden og normalt ikke alvorlig for de dyr, der bliver angrebet.

"Den største risiko ved Q-feber er, at den kan smitte til mennesker og i uheldigt fald give alvorlig sygdom. Heldigvis slipper langt de fleste uden eller med milde influenzalignende symptomer, " oplyser Lone Sylvest Søgaard fra Dansk Kvæg.

Q-feber har formentlig været i Danmark i mange år, men først fra 2005 er der kommet pligt til at anmelde sygdommen.

Konsekvenser af Q-feber kan for dyrene være flere aborter, flere svage eller dødfødte dyr, flere tilbageholdte efterbyrder eller børbetændelser eller reproduktionsproblemer.

Q-feber har været en kendt sygdom hos kvæg, får og geder siden 1933. Den findes også hos små gnavere, fugle og flåt, og er udbredt over hele verden.

Udbredelsen i danske besætninger er ikke kendt.

Raske smittebærere

"Det er heldigvis i de færreste besætninger, smitten giver symptomer, og der er endnu ikke foretaget en systematisk undersøgelse, der kan give et fingerpeg om smitteforekomsten hos husdyrene. Fra udlandet ved vi, at der især er smitte i besætninger med får og geder. Og i mindre grad hos kvæg, der oftere er smittet uden sygdomssymptomer," oplyser dyrlæge Erik Rattenborg fra Dansk Kvæg.

En del dyr vil altså udvikle sig til raske smittebærere. Så når bakterien først er kommet ind i en besætning, kan den blive der i mange år.

Ingen restriktioner

Siden 1989 har en del lande forlangt at få kvæg indført fra Danmark undersøgt for antistoffer mod Q-feber. Undersøgelserne har vist en forekomst på mellem nul og seks procent positive dyr fra år til år. I 2006 blev der undersøgt blodprøver fra besætninger med abortproblemer, og her var 25 procent af prøverne positive for antistoffer mod Q-feber.

Ved fund af antistofpositive blodprøver vil Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen blive orienteret. De kan vælge at undersøge besætningen eller personer der har været i kontakt med besætningen yderligere. Men fund af antistoffer mod Q-feber i en besætning medfører ikke, på nuværende tidspunkt, nogen restriktioner. Alle har stadig adgang til besætningen, som ikke kommer under offentligt tilsyn.

Q-feber kortlægges

Man kan ikke sanere for Q-feber, før man ved mere om sygdommen. Derfor går Dansk Kvæg i 2008 i gang med et nyt projekt der skal klarlægge Q-febers udbredelse i hele landet og i besætningerne - plus betydningen for aborter. Det oplyser Dansk Kvægs veterinærchef, Karsten Aagaard. Projektet sker i samarbejde med Københavns Universitet.

Q-feber er ikke omfattet af kvægbrugets erstatningsordninger.

Læs mere om Q-feber på www.lr.dk/q-feber. Spørgsmål rettes til Dansk Kvæg, afdeling for veterinære forhold og råvarekvalitet, tlf. 87 31 20 00.