"Er du syg? Eller er det din kone der har sendt dig? For sådan plejer det nemlig at være."
Det er lægen der taler. Langt om længe har jeg bekvemmet mit til at få gennemført det, som vi i min omgangs- og alderskreds kalder et 50.000 kilometers eftersyn. Sådan ligesom for at antyde, at det ikke er så alvorligt endda. Jeg mener: En bil der har kørt 50.000 kilometer er jo næsten ny.
Men nej, jeg er hverken syg eller sendt af min kloge kone - er bare nået til en alder, hvor jeg må konstatere, at nogle af min gode venner pludselig ikke er der mere. Vil bare gerne vide, hvordan min risiko er i det spil.
"Jeg skal jo bare vide, om jeg skal tegne flere forsikringer," siger jeg påtaget muntert, mens lægen omhyggeligt spørger ind til alle familiens nedarvede problemer.
Det er et par år siden, jeg opsøgte ham sidst. Den gang med betydelige mavesmerter, som han fastslog måtte være galdesten. En efterfølgende research gjorde det klart for mig, at galdesten ikke er en sygdom der kan henføres til forfædrenes synder. Det skyldes forkert livsstil - slet og ret.
Opdagelsen hensatte mig i nogle uger i dyb tristhed. Det blev ikke bedre, da en god ven af familien på et tidspunkt spurgte, hvad der var galt, efter at jeg tilstrækkeligt mange gange havde sukket tilstrækkelig dybt.
"Ikke noget - andet end at jeg er fed."
Vores gode ven, der er fysioterapeut og arbejder med forebyggende sundhed, betragtede mig et øjeblik opmærksomt, hvorpå hun nøgternt udbrød:
"Nej, du er ikke fed, du er bare overvægtig."
Jeg vil ikke påstå, at konstateringen satte mig i bedre humør. En efterfølgende kontrolvejning bekræftede dog hendes påstand. Selvom jeg af natur er ganske høj, var jeg slet ikke høj nok til det uhyggelig tal, som jeg kunne aflæse på vægten, når jeg forsigtigt besteg den.
"Jeg har ellers altid betragtet mig selv som tynd," betror jeg min kloge kone, da vi går i seng om aftenen. Hun ser mistroisk på mig og slår derefter en skraldlatter op, da det går op for hende, at jeg mener det alvorligt.
"Dig - tynd?" hulker hun af grin, mens jeg fornærmet trækker mig tilbage til soveværelset og lader som om jeg sover, da hun har gjort sig færdig på badeværelset.
Hun klukler stadig, da hun lægger sig i sin side af ægtesengen, mens jeg demonstrativt vender ryggen til.
Jeg har det ikke så godt med at ligge på maven ...
Jeg må indrømme, at jeg er lidt stolt over, at det i de kommende måneder lykkes mig at tabe et betragteligt antal kg. At det senere lykkes mig at bevæge mig i noget, der minder om løb, over afstande, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig at kunne klare. Jeg er nærmest overrasket over, at jeg ligefrem sætter pris på den voldsomme motion og er veltilfreds med at se flere jævnaldrende forsigtigt sætte farten ned, mens jeg demonstrativt stormer op ad de stejleste bakker. Ikke for at vise at jeg er i god form selvfølgelig - bare fordi jeg kan lide det!
"Det er nærmest sjovt at være i god form," betror jeg min kone, der svarer med et fraværende: "Mnnhh - det er på tide, du opdager det."
Hun har dyrket sport siden vi lærte hinanden at kende, mens jeg altid har holdt på, at sundt, udendørs arbejde er bedre end usund konkurrencesport.
"Skal vi ikke løbe en tur sammen?" spørger jeg henkastet vores langhårede lemmedasker, der godt kan bruge timer i motionscentret for at træne en bestemt lille muskelgruppe.
"Jeg gider altså ikke løbe sammen med dig, far, du vil bare løbe om kap," lyder hans negative svar som jeg ikke kan afvise helt - selvom jeg selvfølgelig prøver.
I stedet løber jeg alene, hvilket jeg også har det ganske udmærket med, betror jeg mig selv. Jeg har for længst strøget smør på brødet, chokolade, kager til kaffen og fed ost, hvilket får min kloge kone til gang på gang at surmule: "Nå, er det nu også forbudt?"
Så når ret skal være ret har jeg også opsøgt lægen for at få det grønne stempel. For at få en anerkendelse af at have skiftet livsstil. Desværre kan han ikke huske, at han tidligere har idømt mig en livsstilssygdom men nikker dog anerkendende, da jeg fortæller ham om mit nye liv.
Et par dage senere får jeg resultatet af de blodprøver, han har taget:
"Dit kolesteroltal ser fint ud, men jeg vil råde dig til at dyrke lidt mere motion," står der i hans lakoniske analyse.