Agromekpris til flishugger
Af Merete Hattesen
hattesen@landogliv.dk
Tlf. 33 39 47 53
Firmaet PC Stål ApS i Thorsø blev hædret med Agromekprisen for produkter til markbrug for udviklingen af PC Flishugger, type total, som Land&liv allerede har beskrevet grundigt i vores tidligere udsendte Agromektillæg.
Den nye flishugger, der også var en trestjernet nyhed på Agromek, er udviklet efter det formål, at man skal kunne fyre med flis fra maskinen direkte i et stokerfyr eller i et pillefyr. I maskinen bliver flisen hugget til "pilleflis", som kan bruges i fyret i stedet for træpiller.
Prisudvalget begrunder udnævnelsen med, at flishuggeren er nytænkning, der arbejder efter et enkelt og godt princip. Den såkaldte "pilleflis" vil kunne fungere væsentligt bedre i et stokerfyr end traditionel træflis. Desuden er den nye maskine særligt aktuel nu, hvor brændsel er blevet så dyrt.
www.pc-staal.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: