Studeproduktion er oplagt at starte med for folk, der ikke har ret mange forudsætninger indenfor kødproduktion. De er lette at passe og meget rolige og ukomplicerede at have med at gøre, der er ingen kælvninger eller tyre til at komplicere tingene og de har et langt mindre foderforbrug pr. kg tilvækst end ammekøer med kalv, mener Kjell Klemmensen.

»Jeg producerer dobbelt så mange kilo kød nu med stude, som jeg gjorde, da jeg havde ammekøer - vel at mærke på samme areal. Og så er stude meget lettere at passe, mere rolige og omgængelige. Der er ingen kælvninger, der kan give problemer og ingen tyre at håndtere«.

Kjell Klemmensen er ikke bleg for at anbefale stude frem for ammekøer, der ifølge ham også har et for højt foderforbrug i forhold til stude. Han remser begejstret alle de fordele op, han har fået, siden han i 2000 skiftede til stude efter 10 år med ammekøer på bedriften uden for Varde. Økologiske stude vel at mærke og det gør skiftet til stude endnu mere interessant, da der er et pænt øko-tillæg.

Og han ved, hvad han taler om. Udover deltidsjobbet som studeproducent med 42 stude er han også fuldtids kvægbrugskonsulent med speciale i ammekøer og stude i Jysk Landbrugsrådgivning i Varde.

Økonomi i stude

Studeproduktion får ofte ry for kun at være økonomisk attraktivt på marginaljorde eller naturområder, der skal afgræsses for at få støtte. Men det er helt forkert, siger Kjell Klemmensen, der mener, at mange griber studeproduktionen forkert an. Dels fylder de korn og andet kraftfoder i studene, og dels slagter de fleste dyrene for tidligt, når de er mellem 22 og 24 måneder.

»Man bør vente til dyrene er mellem 24 og 30 måneder. Det skyldes, at dyret først lægger fedt på til sidst, når de er fuldt udvokset. Og ved at vente 3-4 måneder mere får man en meget bedre klassificering og flere kg. Og begge dele betyder rigtig meget,« råder han.

Men også valg af det rigtige foder er vigtigt.

»Kraftfoder duer ikke til stude, hvis man skal have økonomi i produktionen. De udnytter foderet for dårligt, tager ikke nok på af det og så er det alt for dyrt,« mener Kjell Klemmensen.

Ifølge ham kan stude sagtens fedes op på grovfoder alene, hvis det er af god kvalitet.

»Alle stude skal slutfodres de sidste 3-6 måneder før slagtning, og det kan sagtens lade sig gøre på godt kløvergræs, godt hø eller godt kløvergræsensilage eller majsensilage«.

Her er stude oplagt

Hvor bør man så vælge stude og hvor ammekøer?

»Studeproduktion er oplagt, hvis man selv kan lave billigt og godt grovfoder og har store arealer,« anbefaler Kjell Klemmensen.

Til gengæld er ammekøer oplagt, hvis man har konceptproduktion på de intensive kødkvægsracer. Eller hvis man udelukkende har dårlige arealer, som primært egner sig til ekstensive racer. For som han siger:

»Marginale jorde med næringsfattigt græs alene duer ikke til stude«.

Har man små kødkvægsracer som Dexter, Skotsk Højlandskvæg m.fl. og ikke kan nå minimumsvægten for handyr, og dermed ikke kan få handyrpræmie, kan stude også være en god mulighed. For her er der kun krav om alder på over 22 måneder - ikke vægt - for at få udbetalt to præmier.

Kjell Klemmensen laver både stude af sortbroget og røde malkeracer, da de er nemmest at få fat i.

»Men jeg vil da helst have krydsninger mellem malkekøer og kødkvæg, da de giver den bedste kombination af kød og tilvækst«, siger han.

Rene kødkvægsstude er noget dyrere og svære at finde. Og de egner sig måske også bedre til tyrekalveproduktion, da en tyrekalv mister 15-20 procent i tilvækst ved en studning og også får en lille nedgang i klassifikationen.

www.sydvestjysk.dk, tlf. 72 10 98 00.

Foderstrategien med at undgå korn og andet dyrt kraftfoder til stude praktiserede Kjell Klemmensen også før de høje kornpriser. Man må sige at strategien er endnu mere aktuel nu.

Stude er normalt meget rolige og omgængelige dyr. Men det kræver, at de er blevet kastreret på det rette tidspunkt. Ifølge Kjell Klemmensen er det så tidligt som muligt med blodig kastration - tre måneders alderen er ideel. Ellers kan de udvikle »tyreadfærd«.