Forandringer der gjorde
en forskel
¿ Der er foretaget et mageskifte, så Mogens Skovgaard har kunnet fælde et stykke skov der spærrede for udsigten over havet - til Christiansø.
¿ Bygninger, blandt andet en stor staklade som dækkede for udsigten over havet, er blevet fjernet.
¿ Der er plantet en allé af Pyramide-poppel. Gården åbner sig ud mod landskabet via alleen.
¿ Et kulturminde - et fredet kapel, som har hørt til Maglegård da den var herregård - er blevet fremhævet, fordi der foran det er lavet en græsplæne som giver adgang fra haven ud over en brakmark.
¿ Brakken er flyttet op omkring haven og slås en gang om måneden, så der bliver en bedre overgang mellem haven og markerne.
¿ I haven er der nu to små velplejede søer, som er rester af en voldgrav. De var tidligere helt grønne af alger, indtil brakmarken blev flyttet hen foran dem. Da der ikke længere blev gødsket, kom der heller ikke så meget kvælstof i dammene, og algevæksten forsvandt.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: