Log på Forside
 
Udestue med skiftende ansigt
Fra havesiden falder udestuen helt i stil med resten af stuehuset. Når man runder gavlen, åbner bygningen sig med store glasfacader mod eng og skov.
Udestuen (tv) er bygget, så den fra havesiden helt falder i stil med stuehuset fra 1927. Vinduer og tag er holdt i samme stil. Det eneste, der slår lidt skår i symmetrien, er, at taget på udestuen ikke er så højt som resten af huset. Huset har valmede gavle, og udestuen skulle bygges meget højere og der skulle foretages gennemgribende ændringer i tagkonstruktionen, hvis det skulle se helt ens ud i begge ender. Det ville blive meget bekosteligt, så det fravalgte jeg, forklarer Curt Nielsen, der selv har tegnet udestuen.

Fra haven - og fra vejen - er det ikke til at se, at der bygget en ny udestue i den ene ende af Curt Nielsens hvide stuehus i Smidstrup ved Præstø. Udestuen falder helt ind i stilen med det oprindelige hus fra 1927. Og det er også meningen.

Vinduerne mod havesiden er alle ens.

»Mod gårdspladsen har stuehuset andre vinduer, men det ville være alt for bekosteligt, hvis alle husets vinduer skulle skiftes, så jeg valgte at få lavet vinduer, der matcher - på havesiden,« forklarer Curt Nielsen, der selv har tegnet udestuen på 36 kvadratmeter.

Taget er røde teglsten, der svarer til taget på resten af huset. I forbindelse med byggeriet af udestuen, fik det gamle tag en rensning, så det kom til at se næsten nyt ud.

Udsigt til natur

Når man runder gavlen mod syd, toner den højtliggende udestue frem med store glasfacader, der går i kip og giver et flot blik ud over engen, hvor Curt Nielsens Haflinger græsser. Bagved ligger skoven, hvorfra der ofte dukker vildt frem. Både råvildt, fasaner og hoppende harer.

»Fra udestuen kan vi også følge rovfuglenes træk,« fortæller Curt Nielsen,

Det skrånende tag på denne side af udestuen er dækket af isolerede tagplader, der lukker lyset ind, men ikke gør udestuen varm som et drivhus.

»Jeg blev frarådet at lægge glastag på, og det er vi glade for,« fastslår Curt Nielsen, der deler tilværelse med Annette Ellinghaus, som ikke var hjemme, da der blev taget fotos.

To stuehuse

Udestuens vestfacade vender ud mod en smal passage, der fører til den brolagte gårdsplads, som er indrammet af gamle bindingsværksbygninger.

Gården Skovly er grundlagt i 1720. Stuehuset fra 1860 er sat i stand og lejet ud.

»Familien, der ejede gården i 1920erne, valgte at bygge et nyt moderne stuehus med indlagt toilet,« fortæller Curt Nielsen.

Ikke noget stort hus. Grundplanen er på 88 kvadratmeter.

Den nye udestue, som Curt Nielsen fik bygget færdig i 2004, har givet huset et flot stort rum med masser af udsigt.

Han har som nævnt selv tegnet tilbygningen og haft håndværkere til at bygge den. Mange af materialerne har han med sin håndværkererfaring som tidligere bygningsmaler skaffet til fordelagtige priser.

Udestuen har kostet omkring 200.000 kr.

I gavlen er der vinduer i kip. Terrænet skråner, så udestuen ligger meget højt. En smal passage skiller udestuen fra udhuset til venstre.
Udestuen set fra gårdspladsen gennem den hvælvede portal, der forbinder stuehus og udhus og giver en næsten sydlandsk stemning.
Fra udestuen har Curt Nielsen udsigt over eng og skov og kan holde øje med sine græssende haflinger. Havedøren, der ikke sidder i midten af vinduesfacaden, er det eneste han godt kunne have tænkt sig anderledes. Sådan kan det gå, når man er sin egen arkitekt, bemærker han. Under taget har han lagt et tremmeloft, så han kan komme til at pudse de højtsiddende vinduer.
Stuehuset fra 1860 er sat i stand og lejet ud.
Curt Nielsen nyder udsigten fra udestuen, mens han bruger kondicyklen. Bag ham ses et af husets oprindelige vinduer fra 1927. På grund af det skrånende terræn ligger udestuen meget højt. Under klinkegulvet er der fyldt op med 14 ton sand. Der er indlagt gulvvarme, men Curt Nielsen har valgt også at have et klimaanlæg, der holder udestuen passende lun om vinteren og sparer på den dyre olie.
Fra udestuen har Curt Nielsen udsigt over eng og skov og kan holde øje med sine græssende haflinger. Havedøren, der ikke sidder i midten af vinduesfacaden, er det eneste han godt kunne have tænkt sig anderledes. Sådan kan det gå, når man er sin egen arkitekt, bemærker han. Under taget har han lagt et tremmeloft, så han kan komme til at pudse de højtsiddende vinduer. Under tagetbemærker han.
Curt Nielsen har lavet et tremmeloft, han kan stå på, når de øverste vinduer skal pudses.
Curt Nielsen ved udestuen set fra gårdspladsen. En hvælvet portal forbinder stuehus og udhus og giver en næsten sydlandsk stemning.
Huset vinduer mod gårdspladsen er de oprindelige fra 1927. I baggrunden den hvælvede indgang til haven. Udestuen ligger bagved i forlængelse af huset.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: