At rejse er at leve.

Begge dele er sande. For selvom Danmark er dejligt, er det da fantastisk at rejse, se nye steder og møde spændende og anderledes kulturer og folkeslag. Og gør man det for meget, kan man få svært ved at stoppe igen.

Jeg mindes ungdommens to sabbatår efter gymnasiet som helt fantastiske. Jeg rejste og rejste flere kontinenter tynde i to år. Og havde det ikke været, fordi der et eller andet sted bagerst i mit hoved lå og lurede noget om, at man vel også skulle have en uddannelse - ja, så havde jeg sikkert været på farten endnu.

Men hjem kom jeg efter to år med rygsæk. Og det første års tid hjemme med en stærk rastløshed i kroppen efter at komme af sted igen. For det bliver en hel livsstil at rejse, når man gør det længe.

Ser jeg tilbage på de første 40 år af mit liv, er det de skønne rejseår der stjæler billedet. År der åbner sindet og i høj grad danner ens personlighed, når man er ung. År jeg ikke ville have været foruden.

Derfor undrer det mig også, hvorfor regeringen har så travlt med at få ungdommen i gang med uddannelser direkte fra skolebænken. For at rejse er da en uddannelse i sig selv - endda en af de vigtigste af slagsen. Og det, man lærer der, kan man ikke lære i nogen skole.

I dette nummer af Land&liv har vi tema om rejser. Og artiklerne afspejler tydeligt, at det ikke længere kun er forbeholdt de unge at rejse. I dag er det alle aldersgrupper. Ikke mindst den ældre generation, som ofte har både tid og penge til det.

Så tag med på safari i Afrika, kulturrejse i Asien eller blot en forlænget weekendferie i storbyen eller på landkroen inde i bladet.