Før i tiden, da arbejdslønnen ikke udgjorde så stor en del af byggeriet, gjorde man meget ud af detaljeringen.

Lige som alle andre bygninger har stuehuset udviklet sig over tid. Sammenligner man stuehuse over en længere periode på nogle århundreder og med geografisk placering, er nogle af de få gennemgående træk den høje rejsning på taget og det forholdsmæssigt længere end bredere hus.

Tidligere blev husets udformning i meget høj grad bestemt af muligheder i konstruktion, tilgængelighed i materialer, lokale forhold som vind og vejr og landskabelige træk. Altså alt sammen meget håndgribelige og praktiske faktorer.

De enkelte områders byggeskik blev desuden bestemt af lokale håndværkere, som arbejdede ud fra traditioner og kendte måder at gøre tingene på. Byggeskikken har også været påvirket af nye krav til funktioner. Plus ønsket om at få noget mere moderne, der kan vise noget om beboerens identitet - og udtrykke en symbolværdi med referencer til noget mere tidssvarende.

Balancen imellem materialer og arbejdsløn var den gang anderledes end i dag, hvor arbejdslønnen udgør en langt større del af byggeriet end før. Derfor gjorde man den gang mere ud af detaljer som gesimser, pilastre, stik omkring vinduerne m.m.

I dag skal man ofre ekstra for at få samme detaljering. Derfor vælger man typisk en detaljering i sit materialevalg i stedet, der ofte ikke koster helt så meget som den dyre arbejdsløn.