Log på Forside
 
Fra brød til grønt
Automatisk pakkeanlæg med robot på økologisk gartneri
Den automatiske kassefylder og robotpalleteringen fra SR Pack har betydet en fordobling af kapaciteten i pakkeriet.

Automatiske anlæg til brød kan også udvikles til pakning af grøntsager. Det har SR Pack bevist.

Firmaet, der producerer automatiske pakkeanlæg til fødevareindustrien, specielt brødbranchen, har for nylig leveret et automatisk anlæg til Gartneriet Marienlyst ved Skanderborg, der avler og pakker økologiske grøntsager.

"Vores pakkeanlæg løser i dag mange af de samme opgaver, som man har på gartnerierne. Derfor er det et naturligt næste skridt for SR Pack at tilbyde løsninger til netop pakning af grøntsager," fortæller salgsdirektør Henrik Kristensen fra SR Pack.

I september 2007 tog Gartneriet Marienlyst sit nye pakkeanlæg i brug. Indehaveren, Mogens Hansen, forklarer, at motivationen for investeringen var at slippe af med nogle af de tunge løft, der er forbundet med pakningen af grøntsager, når de posepakkede grøntsager først skal lægges i supermarkedets plastkasser, som efterfølgende skal stables på paller. Samtidig havde man behov for at øge kapaciteten, for efterspørgslen af økologiske grøntsager har været støt stigende de senere år.

Anlægget er nemt at omstille fra en produkttype til en anden. Al mekanisk omstilling foregår via servostyrede motorer, der automatisk og meget nøjagtigt positionerer sidestyr og bånd jævnfør den programmerede recept.

Personalet på gartneriet er efter lidt tilvænning i dag meget trygge ved anlægget og kunne ikke tænke sig at undvære det, lyder beretningen fra SR-Pack.

Foga

www.srpack.dk.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: