Nyt udviklingscenterskal gavne dyr på friland

Foto: Jens Tønnesen.
Et helt nyt udviklingscenter for husdyr på friland kommer blandt andet frilandsgrise til gavn.
Det er rigtig rart at være frilandsgris, og nu skal det være endnu bedre. Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S har sammen stiftet selskabet, Udviklingscenter for husdyr på friland, der skal give markante forbedringer for produktionsformen.
Det nye udviklingscenter skal bidrage til en konkurrencedygtig udvikling inden for hold af husdyr på friland - i første omgang frilandsgrise. For mens efterspørgslen på frilandskød er stigende, har udviklingen inden for produktionen stort set ikke ændret sig de seneste 15 år.
Den første opgave for den nye virksomhed bliver at finde et egnet sted til centret. Der skal findes en producent som ønsker at drive centret, og en række undersøgelser skal gennemføres, inden arbejdet konkret kan gå i gang. Men med den nye virksomhed er grunden lagt til en fremtid, hvor dyrene får bedre forhold, producenten får en mere effektiv produktion, og kunderne fortsat får gode kvalitetsprodukter fra dyr som har haft et godt liv. En vindersituation for alle, mener de to stiftere bag.
MeHa
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: