Log på Forside
 
Vær med i Åbne haver 2009
Hold havelågen på klem og inviter andre haveglade besøgende til et kik indenfor i din have - det er en dejlig tradition.
Kataloget Åbne haver 2008.

Denne havesæson er ved at rinde ud, og en ny er i vente. Vi er derfor ved at forberede næste års Åbne haver.

Alle der har en spændende eller indholdsrig have kan være med i havekataloget. For medlemmer af dansk landbrug er det gratis. Ikke-medlemmer må også meget gerne vise deres haver frem. For dem koster det 200 kr. at være med i kataloget - inklusiv havekatalog, et smukt navneskilt og gratis telefonrådgivning. Havekataloget findes også på internettet.

Ring til en af regionsformændene i havebrugsudvalgene senest 15. november, hvis du er interesseret i at være med i havekataloget 2009. Om haven er stor eller lille er ikke afgørende. Det er derimod havens indhold og haveejerens glæde ved at dele oplevelserne med andre. Koordiner eventuelt med en eller flere haveejere i nærheden om at holde åbent samtidig.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: