Professionel hjælp til bassinerne
Staldens stil er bevaret.
Af Elin Winther
23 28 19 32

Foto: Lars Møller/Polfoto
Christina i gang med at føntørre Happy efter svømmeturen.
Kostaldens gamle stil er bevaret ved ombygningen til hundesvømmehal. Båsene er væk, men stolperne står endnu og er malet sorte.
På anbefaling fra en dyrlæge er der indrettet to bassiner, som hver er 10 meter lange og et par meter i bredden. Det er optimalt i forhold til genoptræning. Især i forbindelse med rygskader er det godt, at bassinet er langt, så hundens ryg er rettet op, og den ikke skal dreje rundt ret tit. Vandet holdes på 22 grader
Opbygningen af svømmebadet er lavet i samråd med en der har lavet hundesvømmebad før. Vandet cirkulerer hele tiden og renses ved at løbe gennem et sandfilter. Desuden belyses det med UV-stråler.
Selve byggeriet har Erik Paw Nielsen selv stået for - med uvurderlig hjælp fra familie og venner.
Butik og kaffestue
Den tidligere kostalds 400 kvadratmeter er fordelt på seks rum. Ud over svømmebadet er der et rum med bure, hvor hundene kan sidde, når de venter på at komme ind. Nogle ejere har flere hunde med.
I alle rummene er der varme i gulvet.
Der er et toilet til hundeejerne og et baderum med to brusere til hundene. Det foregår, ligesom når mennesker skal i svømmehal. Hunden skal først under bruseren og have fjernet det værste møg.
Der er også et rum, hvor man kan føntørre sin hund, og en butik med foder, legetøj og ting til hundepleje. Butikken fungerer tillige som kaffestue.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: