Log på Forside
 
Resistente heste
Antibiotikaresistente bakterier i kæledyr og heste er alarmerende højt.

Danske forskere ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har påvist, at forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i kæledyr og heste er så alarmerende høj, at sygdomme hos dyrene nu er vanskelige at behandle. Undersøgelserne viser også, at dyrlæger gennem deres kontakt med dyr har en høj risiko for at få overført disse bakterier som er resistente over for alle kendte antibiotika.

De meget resistente bakterier er i udlandet årsag til livstruende infektioner hos mennesker, fordi de ikke kan behandles med antibiotika.

"Vi ser allerede nu også lignende problemer i Danmark. De høj-resistente bakterier udvikler sig, fordi vi behandler infektioner hos kæledyr med de samme antibiotika som syge mennesker og overføres til mennesker gennem vores tætte kontakt med kæledyr. Hidtil har fokus være på fødevarer som kilde til resistente bakterier, men kæledyr er også vigtige. Blandt andet bør der indføres strengere kontrol med anvendelsen af antibiotika til kæledyr," mener ph.d.-studerende Peter Panduro Damborg og professor Anders Dalsgaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: