Log på Forside
 
Sådan bliver din gårdbutik en succes
Foto: Jens Tønnsen.
Det gælder om at makedsføre sin gådbutik godt.

Skal der gang i salget fra gårdbutikken, er det en god idé at lave en markedsføringsplan.

Gode produkter gør det ikke alene. Det må mange landmænd, der starter egen gårdbutik, sande, når omsætningen efter lang tids hårdt arbejde stadig ikke er noget at prale af.

At drive en gårdbutik med succes kræver nemlig også et talent for markedsføring.

Landscentret har tidligere i samarbejde med Sjællandske Familiebrug udarbejdet guiden "Direkte salg fra gården" til brug i gårdbutikker. Væksthus Midtjylland har lavet en lignende guide, og med inspiration fra begge udgivelser får du her 13 gode råd til, hvordan du får opmærksomhed hos de potentielle kunder:

@brød kopi:1. Vær synlig for forbipasserende.

Det kan synes indlysende, men den umiddelbare synlii form af for eksempel et skilt ved vejen eller en bod i vejkanten kan betyde meget for salget. Husk at søge tilladelse før du sætter et skilt op.

@brød kopi:2. Annoncér i lokalaviserne.

Selvom markedsføringsbudgettet ikke er det største i verden, kan det være en god idé at sætte en annonce i den lokale avis, så flere potentielle kunder bliver bekendt med eksistensen af din gårdbutik.

@brød kopi:3. Gå på nettet.

Rigtig mange forbrugere søger informationer på nettet, før de handler. Derfor er det en god idé også at være synlig der. Den hurtige og billige løsning er at være med på landkoeb.dk, som er en hjemmeside med mere end 230 danske landbrug og producenter der sælger fødevarer via nettet. Du kan også supplere med din egen hjemmeside der oplyser om produkter, åbningstider og priser.

@brød kopi:4. Deltag i netværk.

Det kan være en rigtig god idé at blive en del af et netværk med andre lokale fødevareproducenter. Her finder du sparrings- og samarbejdspartnere og kan få gode råd om alt det, du er i tvivl om.

@brød kopi:5. Uddel flyers.

Med en computer og en farveprinter kan man nemt lave nogle enkle flyers med et billede og nogle få oplysninger om gårdbutikken. Del dine flyers ud næste gang der er torvedag eller på det lokale dyrskue. Sørg også for at have et godt, genkendeligt logo der kan trykkes på flyers, plakater, skilte, produkter og ved indgangen til gårdbutikken.

@brød kopi:6. Flyt gård- butikken ud.

Der er masser af muligheder for at blive set af mulige kunder, hvis man for en dag eller to flytter sin gårdbutik ud - for eksempel til et dyrskue eller en markedsplads.

@brød kopi:7. Inviter kunderne hjem.

Det kan være en god idé at kickstarte salget med et åbent hus-arrangement med smagsprøver og rundvisning. Her kan man fange mange nye kunders interesse.

@brød kopi:8. Kom i pressen.

Ud over at annoncere i pressen kan du prøve at få en af de lokale aviser til at skrive en artikel om din gårdbutik. Ring eller mail til en af journalisterne og fortæl om din gårdbutik. Den slags omtale er rigtig god reklame - og gratis.

@brød kopi:9. Søg støtte.

Har du en række gode idéer til produktudvikling og markedsføring, men ingen penge til at føre dem ud i livet, så undersøg mulighederne for at søge støtte til projekterne. På Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside kan du for eksempel finde en tilskudsguide for landdistrikter, der beskriver de muligheder du har for at søge støtte til for eksempel kvalitetsfødevarer. se www.deffe.dk

Derudover findes der en række lokale tilskudsmuligheder - kontakt din kommune eller landboforening.

@brød kopi:10. Få inspiration ved at besøge andre gårdbutikker.

Det kan være svært at få alle de gode idéer selv, så tag på inspirationstur til andre gårdbutikker i området. Måske har de fundet en løsning på de problemer, du selv kæmper med.

@brød kopi:11. Fortæl den gode historie.

Forbrugerne nøjes ikke længere kun med at studere fedtprocenten, før de køber en vare. I dag vil folk gerne kende hele historien, så har du et unikt produkt med en unik historie, så fortæl den. Det kan give dig en højere pris og forbrugeren en god madoplevelse.

@brød kopi:12. Åbningstiden skal være nem at huske.

Det er vigtigt, at kunderne kan huske, hvornår gårdbutikken har åbent, så de ikke går forgæves. Pas derfor på med skiftende klokkeslæt på skiftende dage. Af samme årsag bør åbningstiderne kun skiftes med flere års mellemrum.

@brød kopi:13. Lyt til kunderne.

Klager skal tages alvorligt, for gårdsalg bygger i høj grad på tillid mellem kunden og producenten. Hvis en kunde klager over en vare, bør den altid kigges efter i sømmene.

Skiltning er vigtig.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: