Man har ikke altid kunnet fremstille store vinduesflader som man kan nu og behovet for vinduer har ændret sig.

Jo længere man går tilbage, jo mere tjente vindueshullet udelukkende som lyskilde. Går man helt tilbage i tiden, bestod husets åbninger af den dør, som gjorde det muligt at komme ind og ud - og et hul i taget, som gjorde det muligt at komme af med røgen fra det bål, som opvarmede huset.

Senere kom de første vinduer i alabast, et blødt stenmateriale som var halvgennemsigtigt, og som sikrede at vægfladen var hel, men uden udsigt.

De første rigtige vinduer kom i 1700 tallet, og var forsynet med små stykker glas, da teknikken dengang ikke rakte til at producere større stykker glas. Vinduerne var som oftest sat sammen med metal, det vi i dag kender som blyindfattede ruder.

Først i 1950'erne opstod mulighederne for at producere glas i store stykker op til tre gange seks meter.