Log på Forside
 
Godt kørende

Det er rart at være godt kørende. Og på landet har udtrykket en ekstra dimension. For her drejer det sig ikke bare om at have en god og pålidelig bil, der starter når den skal, er i rimelig pæn stand og ikke genererer de helt store værkstedsregninger.

Nej, på landet har man ofte brug for lidt mere styrke og robusthed. En bil der uden at kny kan klare støvede grusveje, hullede markveje, bløde skovspor, mudrede områder, høje midterrabatter, og hvad man ellers kommer ud for, når man bevæger sig uden for civilisationens asfalt.

For ikke at tale om en bil med god plads - gerne mere end bare en almindelig personbils bagagerum. Plads til alt rodet, som min mand siger. For der er ofte mange store eller lidt beskidte ting, der lige skal transporteres fra A til B ude på landet. Og så er ladet på en pickup eller firehjulstrækkerens rummelige bagagerum meget mere handy end traileren.

Desværre for mange elskere af store, tunge, benzinslugende firehjulstrækkere er de nu blevet meget dyrere at køre i - med de nyligt ændrede afgiftsregler. Så dyre at mange nu vælger den billigere pickup eller en helt anden model.

Det valg kan du læse mere om inde i bladet. Hvor vi også sætter fokus på ATV'ens - også kaldet crosserens - mange muligheder. Blandt andet at den nu kan indregistreres som en bil og altså må køre på landevejen.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: