Foto: Bering David/Polfoto.

Lis og Henning Tvede Pedersen foran deres nye stuehus, som er forlænget til næsten dobbelt længde hen mod den tidligere stald, som nu er revet. Altanen har sønnen, der er kleinsmed, konstrueret.

Da Lis og Henning Tvede Pedersen ved Asferg nord for Randers solgte mælkekvoten, blev der tid til at anlægge et helhedssyn på ejendommen. Ejendommen, der er Henning Tvede Pedersens barndomshjem, overtog parret i 1986, og de næste 14 år boede de med deres to sønner i det gamle stuehus på 59 kvm.

Lis Pedersen griner i dag, når hun tænker på den snævre plads, plus det mylder af børn og venner der rendte ud og ind på de få kvadratmeter. Da den ældste skulle konfirmeres, blev der indrettet et par værelser på loftet, og forældrene kunne brede sig i underetagen, men først efter et farvel til køerne gik parret i gang med den helt store gennemgang af stuehus og udbygningerne.

Med friske øjne

Henning Pedersen lægger ikke skjul på, at der skulle tages tilløb. Dels havde familien haft nogle gode år med landbruget og køerne - men skulle bedriften fremtidssikres, krævede det en større investering. Og Henning Pedersen synes, det var træls at se sin økologiske mælk forsvinde ned i Arlas konventionelle mælketanke. Dels havde hans far gennem årene selv bygget og indrettet udlængerne. Så det var såvel rammen om barndomsminder som faderens livsværk der skulle jævnes med jorden.

"Selvfølgelig kunne vi havde bevaret det gamle," fortæller Henning Pedersen. "Men vi var enige om at se på det hele med friske øjne og indrette ejendommen til dét, den skulle være fremover - nemlig en moderne bolig for en familie og ikke et nedlagt landbrug. Man skal have mod til at kassere for selv at få luft."

Tre års byggerod

Beslutningen betød, at hovedparten af de gamle bygninger blev revet ned, og stuehuset forlænget mod vest til en grundplan på 9 x 18 meter. Samtidig med at de gamle bygninger forsvandt, blev der ryddet op i den tætte bevoksning, så det hvidmalede stuehus i dag ligger i et åbent landskab med vidt udsyn til tre verdenshjørner.

Som et stort "L" forskudt nordvest for stuehuset ligger de resterende bygninger indrettet med dobbeltgarage og maskinhus/lade. Familien har selv planlagt bygningernes dimensioner og placering, så ejendommen fremstår som et harmonisk hele. Dog med skitsehjælp fra Henning Tvede Pedersens kollega, der også gav ideer til stuehusets indretning.

Selve byggefasen har taget tre år. Huset blev strippet til de rå vægge - på nær en enkelt gipsvæg, så der kunne isoleres og lægges gulvvarme over det hele. Til historien hører, at ekslandmand Pedersen har taget sig en struktør-uddannelse og arbejder på Sjælland fire dage om ugen. Med sin nylærte kyndighed udi beton og støbning har han stået for hele den del af arbejdet, mens Lis Pedersen sideløbende med jobbet som depotassistent på Skejby Sygehus har holdt byggemøder med håndværkerne, når Henning sad på Sjælland.

"Pludselig skulle jeg tage stilling til, hvor mange stikkontakter der skulle være," smiler hun. "Før i tiden var man glad, bare der var en."

Respekt for det gamle

Trods ægteparrets mod til at rive ned er hele renoveringen sket med stort hensyn til husets alder og ånd. Det betyder småsprossede trævinduer, bevarelse af de valmede gavle med små gesimser og sorte cementtegl med svag glans.

Det er en katastrofe, når man ser, hvordan et gammelt stuehus er forsynet med store parcelhusvinduer eller tagsten så blanke, at det skærer i øjnene, mener ægteparret, der i husets indre har lagt vægt på de lyse og enkle linjer.

Det tre meter lange spisebord er lavet specielt til det store køkken/alrum af en lokal møbelfabrik.

Køkkenet er fra Kvik. Og Lis Pedersen har utraditionelt valgt at placere køkkenvasken i den fritstående køkkenø, mens komfuret er ved vinduet. Hun syntes, at en stor emhætte i loftet ville skæmme stuen.