En ny sød og charmerende bænk, lavet af tiloversblevet raftehegn, står nu uden for drivhuset. Gitte, en sød og kreativ pige vi har haft som medhjælper her i sommer, er mester for bænken. Den flotte svenskrøde farve passer fint til kristtjørnens røde bær.

Det er blevet efterår med rusk og regn og kortere og kortere dage. Hver årstid har dog sin egen personlige charme. Jeg nyder i efteråret træernes smukke løv i mange farver, inden vinden får overtaget og bladene daler ned på jorden i tusindvis. Jeg river bladene sammen og pakker dem rundt om de mest frostfølsomme planter. De kommer ind i alle bedene. Men blæsten gør sit til, at jeg kan få fornøjelse af de samme blade adskillige gange. Er bladene våde efter en gang regnvejr, er de ligesom nemmere at styre. Lidt flis oven på kan gøre underværker. Så bliver bladene, hvor de skal.

Når det så igen bliver forår, har ormene gjort sit til, at bladene er blevet godt komposteret, og der efterhånden bliver en fin skovbundsagtig muld i bedene.

Frem med saksen.

Mange af de dejlige blomster i krukker og potter har jeg længe haft travlt med at få indendørs i frostfrie omgivelser. Det er som sædvanlig svært at være hård nok med saksen og klippe blomsterne godt tilbage. De har stået utrolig flotte indtil for nylig.

Sidste efterår satte jeg en del af vinterasterserne i spande, hvorefter de blev sat om i maskinhuset og stod her hele vinteren - uden at blive vandet en eneste gang. Vinterasters kan bedre tåle frost og have det lidt tørt, end de kan tåle at stå udenfor, hvor de ofte får det lidt for vådt. Det kan få rødderne til at rådne, så de ikke er spiredygtige, når sæsonen begynder.

Jeg har næsten aldrig haft så store og flotte vinterasters, som dem jeg satte ud i spande i år. Spandene blev gravet halvt ned i jorden i et bed. Det har næsten ikke været nødvendigt at vande dem, lige bortset fra i den meget varme og tørre periode først på sommeren.

Jeg vil grave resten af mine asters op og sætte dem i spande i drivhuset for vinteren. Hvis vi ikke får al for megen frost, kan jeg måske hente mange buketter ind stadigvæk - indtil jul.

Mit nye drivhus.

Hvor har vi haft megen glæde af vores nye og dejlige hus. Masser af blomster, tomater og agurker og ikke mindst et væld af søde grønne vindruer. Men ak og ve. Vi var ikke de eneste der satte pris på druerne. Aldrig har vi haft så stor en invasion af hvepse som i år. De var helt overbeviste om, at de havde eneret på de søde sager. Vi kunne slet ikke være i drivhuset en overgang for hvepsene. Desværre måtte jeg til sidst gøre kort proces og fjerne alle druerne, uden at vi selv havde smagt ret mange af dem. Til gengæld kunne vi så igen være i drivhuset.

Mange af de blomster, jeg har i drivhuset, har aldrig været så kæmpestore som i år. For eksempel er den blå kartoffelblomst blevet så høj, at den bøjer sig foroven. Dette gælder også kænguruæbleplanten og en mexicansk solskinsblomst, som efter frøposen skulle blive cirka halvanden meter høj. Drivhuset er 3.3 m i højden. Pyntekålene er næsten blevet en meter.

Ganske vist fik vi helt ny jord og en del spagnum og kompost ind i drivhuset, inden jeg begyndte at plante, men jeg tror nu ikke, at det alene er den gode jord der har fået det hele til at vokse så meget. Det nye drivhus er af polycarbonat-plader som er lidt matte. Solskin og dagslys er derfor ikke helt så hård ved planterne som i det gamle drivhus med glas. Måske er det lidt af forklaringen på de temmelig høje blomster. Jeg plantede nogle af den mexicanske solskinsblomst uden for i staudebedet også. Her passer højden lidt bedre til det der står på frøposen.

Vinterasters plantet i spande er nemme at flytte ind i drivhus eller maskinhus om vinteren.