Log på Forside
 
Skovvogn til ATV
Ny skovvogn med hydraulisk kran til ATVen kan komme omkring overalt i skoven. Rødkilde ATV.

»Hvis du gerne vil undgå spor i skoven fra store maskiner, eller ikke har skov nok til en fuldstørrelse skovvogn, så er en ATV skovvogn det helt rigtige.«

Det fortæller Kim Rasmussen fra Rødkilde ATV, som lige er begyndt at sælge en skovvogn.

»Vi har i et stykke tid ledt efter en kvalitets-skovvogn til ATV, som var til at betale. Og nu har vi endelig fundet en stærk og holdbar en af slagsen, der er bygget ordentligt. Den produceres i Estland og er en af de mest solgte ATV-skovvogne i Sverige og Finland i dag. I Danmark kalder vi den Rødkilde Skovvogn,« fortæller han.

Skovvognen er ifølge ATV-forhandleren gennemprøvet teknik og har komponenter der kan holde til det hårde arbejde i skoven. Den er fyldt med kvalitetskomponenter og en masse smarte og gennemtænkte detaljer. Og har en hydraulisk kran (3,2 meter) drevet af en stærk Honda-motor, som kan løfte op til 360 kg. Vognen kan laste helt op til halvanden ton.

»Med sådan en skovvogn bag på ATV¿en kan man komme rundt mange flere steder end de større skovningsmaskiner. Den er god til effektiv skovning i uvejsomme områder. Og let at komme rundt med på en trailer mellem forskellige skovområder.«

Skovvognen koster 49.500 kr. plus moms og kræver en større ATV med 4x4 for at blive udnyttet fuldt ud.

Se skovvognen i arbejde på videoen på www.roedkilde.com.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: