Log på Forside
 
Nye fyr hvor slagger ikke brænder fast
Model S 50 leveres med ottekantet saml selv-magasin, der kan udbygges til 20 kubikmeter.

Høj nyttevirkning, 100 procent sikring mod tilbageslag af brand samt mulighed for at bruge forskellige typer brændsel er nogle af fordelene ved to nye flis-stokere, Benekov S 25 og S 50, fra Liagro.

De to stokere med kapacitet på 25 og 50 kW er udstyret med et nyt, patentanmeldt brændehoved. Materialet i brændehovedet udvider sig, når det varmes op, og trækker sig sammen når det bliver koldt. Herved hindres fastbrænding af slagger på brændehovedet.

De to fyr er forsynet med automatisk tænding, og de kan kommunikere med en varme-buffertank, hvorved man kan eliminere uøkonomisk og forurenende pausefyring, oplyser udstilleren.

Der kan anvendes flis, savsmuld og forskellige pillebrændsler i fyrene, der præsenteres som trestjernet europæisk nyhed på Agromek.

Liagro A/S - J1 7006 - www.kornstoker.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: