Dette foto viser en større, kondenserende oliekedel. Indmaden er udført i rustfrit stål. Kondenserende oliekedler findes også i units (kabinet) til brug i villaer.
De fleste artikler om energi og besparelser på varmeregningen omhandler alternativer til olie- og gasfyr - som om disse fyringsanlæg er kommet i unåde.
Det absolut letteste at opvarme med er naturgas som efterfølges af olie. En del af dem der ønsker at fortsætte med disse midler kan også skære toppen af varmeregningen ved at ombygge deres varmesystem, så det uønskede varmetab nedsættes. Derved reduceres forbruget af m3 gas eller liter olie.
Effektivisering af oliefyret
Ved forbrænding af en liter olie frigøres al energi i det pågældende middel, cirka 35,8 MJ/liter. Samtidig produceres der vanddamp. I ældre oliefyrskedler ligger nyttevirkningen på 80 - 85 pct. Prøv blot at se på rapporten fra seneste kontrol af oliefyret. På denne rapport står vist antal procent-tab fra røggasserne. Dertil skal lægges det tab som fremkommer på grund af dårlig isolering af kedlen.
Til alle nye kedelanlæg under 300 kW er der i Bygningsreglement 2008 krav til kedlernes nyttevirkning. Et oliefyr skal have en nyttevirkning på mindst 91 pct.
Med de nyeste kedler kan man nå op på ca. 94 pct. uden at kondensere vanddampen fra røggasserne.
Hvis man øger afkølingen af røggasserne, kan man kondensere vanddampen fra forbrændingen. På den måde kan nyttevirkningen på et oliefyr komme op 98 - 99 pct.
Et kondenserende oliefyr skal have afløb til en kloak, og skorstenene skal have indsat et foringsrør i rustfri stål. Undlades det sidste, er der garanti for, at man får ødelagt sin skorsten.
Spar varme ved styring
Det er muligt at spare varme ved styring af varmekredsen i huset. På ældre oliefyr anvendes en fast kedeltemperatur hele året, for eksempel 60°C, og oftest har vandet til radiatorerne i huset samme temperatur. I praksis har man kun brug for maks.-temperatur på radiatorerne på årets koldeste dag. Resten af året kan man nøjes med en lavere temperatur på det varme fremløb i radiatorerne. Jo højere temperatur udenfor, jo lavere temperatur kan levere varmen fra radiatorerne.
I alle varmeanlæg er der varmetab fra røranlægget fra kedel til forbrugssteder. Jo højere temperatur i forhold til omgivelserne, jo større varmetab. Man kan derfor opnå en god besparelse ved at regulere temperaturen på det varme fremløb ud til radiatoranlægget, ved at indsætte en automatisk styring som regulerer fremløbstemperaturen i forhold til udetemperaturen. Dette system kaldes »vejrkompensering« eller »udetemperaturstyring«.
Nye kedelanlæg bør ubetinget leveres med en sådan styring, og en del har det indbygget som standardudstyr. På anlæg med et lidt større forbrug kan det ofte betale sig at eftermontere en sådan styring, selv om der måske ikke er behov for at skifte kedlen.
I praksis er det ikke muligt at angive den procentvise besparelse, men jo dårligere isoleringen af varmerørene er, desto større vil besparelsen blive.