Log på Forside
 
Fradrag for kost og logi for udlændinge
Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Det er værd at kende skattereglerne for fradrag for kost og logi, hvis du har udenlandske medarbejdere.

Når du ansætter udenlandske medarbejdere i en midlertidig stilling, kan medarbejderne fratrække udgifter til kost med 440 kr. pr. døgn og udgifter til logi med 180 kr. pr. døgn. Det oplyser Landscentret, Skat, som opfordrer til, at man kontakter en rådgiver, hvis man vil ansætte medarbejdere fra udlandet. For SKAT stiller store krav til dokumentationen i forbindelse med godkendelse af medarbejdernes fradrag til kost og logi.

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at medarbejderne er berettiget til fradrag:

Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at stillingen er midlertidig og tidsbegrænset.

Det må ikke fremgå af kontrakten, at der er mulighed for at forlænge ansættelsen ved udløbet af den tidsbegrænsede periode.

Medarbejderne skal have bopæl til rådighed i udlandet.

Medarbejderne skal dokumentere, at de har bolig til rådighed i form af en bopælsattest.

Afstanden mellem bopælen og den midlertidige arbejdsplads skal være så stor, at medarbejderne ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

www.landscentret.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: