Foto: Jens Tønnesen.

Træning af hest hos adfærdsforsker Janne Winther Christensen.

Når adfærdsforskerne udtaler, at "heste viser mindre uønsket adfærd, hvis de holdes i grupper" eller "gradvis tilvænning er det mest effektive", så ligger der snesevis af forsøg og utallige timers arbejde bag. Der er desuden et stort forarbejde og træning før et forsøg overhovedet kan påbegyndes, fortæller de to førende hesteadfærdsforskere herhjemme, Janne Winther Christensen og Eva Søndergaard.

Janne Winther Christensen færdiggjorde sit ph.d. projekt i foråret om frygtreaktioner og tilvænning hos heste. Eva Søndergaards forskning retter sig i højere grad mod gruppeadfærd og social motivation, hvor hestene for eksempel skal arbejde for at opnå en belønning i form af social kontakt med andre heste.

Teori og praksis

Før et forsøg påbegyndes definerer forskerne et egnet forsøgsspørgsmål, som baseres på al den teoretiske viden, der findes på området. Der opstilles hypoteser og udarbejdes et forsøgsdesign, som gør det muligt at teste de indsamlede data statistisk.

Så begynder det praktiske arbejde, som i første omgang består i at finde egnede forsøgsheste. Det er helt afgørende for forsøgets kvalitet, at hestene ikke har oplevet for mange forskellige ting forud for forsøget. Unge heste fra samme stutteri er det optimale, men det kan være svært at finde mindst 30 heste.

Tager meget tid

Janne Winther Christensen fortæller, at adfærdsforskning er en tidskrævende proces. Unghestene er ofte så uhåndterede, at de først skal lære at få grime på og dernæst blive trukket med. Desuden skal de vænnes til at have en elastikgjord på med udstyr til registrering af deres puls under forsøgene. Den største udfordring er imidlertid at vænne hestene til social isolation i forsøgsarenaen. For det er tidskrævende, når de rå plage skal lære at være alene, da det stresser dem at blive separeret fra flokken.

"Inden jeg går i gang med et forsøg, er alle heste fuldstændig tilvænnede til at være i forsøgsarenaen. Her er godt med lækkert foder utvivlsomt vejen til hestens hjerte, for det er helt afgørende, af hesten forbinder testarenaen med noget positivt," understreger hun.

Der er mange "ommere" i adfærdsforskning, da uforudsete hændelser kan opskræmme eller forstyrre testhestene. Og der opstår af og til farlige situationer. Også vind og vejrforhold kan påvirke hestenes adfærd. Så må træningen udsættes, indtil hestene igen er rolige.

Læs mere i HEST nr. 12