Log på Forside
 
Juledekorationstid

En tur i skoven kan forsyne dig med en masse flotte og spændende ting der kan bruges som pynt på dekorationen. Det kan for eksempel være mos, bær, kogler eller frøstande. Og mange steder byder skoven på diverse "juledekorationssvampe". Du kan også være så heldig at finde et stykke bark eller træ der kan bruges som bund til dekorationen

Skov- og Naturstyrelsen giver på sin hjemmeside forskellige tips om naturdekorationerne.

Frys og tør svampene, inden de bruges som pynt. Der kan nemlig være små dyr i svampene. Paddehatte er i øvrigt ikke egnede til dekorationer, fordi de ikke holder formen, når de tørrer.

Hvis du lader kogler ligge varmt og tørt, bliver de endnu flottere. Så åbner skællene sig nemlig. Har koglen ligget længe i skovbunden, er dette dog sket ad naturens vej.

I de offentlige skove gælder den tommelfingerregel, at man må samle det der ligger løst på skovbunden, så længe det er til eget brug. Det er ikke tilladt at klippe grene og plukke kogler. Svampe må man gerne plukke.

www.sns.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: