Log på Forside
 
Juleinspirationer
Adventskrans med fyrfadslys i metalkræmmerhuse. Så er lysene nemme at skifte ud.

December med hygge, travlhed, traditioner og et kæmpe-ræs er måneden vi alle elsker. Forventningens glæde er stor. Mangler vi inspiration, ja så besøg blot en af de mange blomster og plantecentre, der netop nu bugner af alt hvad der hører julen til.

Leifs julestue

Plantecentret i Asmild hos Leif Kjær Bonde er da heller ingen undtagelse. Gartneriet oser af julehygge, nisser, juleting, gran, kogler og et væld af juleblomster. De kæmpestore drivhuse er fyldt alle vegne med alle julens dejlige blomster: alpevioler, julestjerner, julebegonier, hyacinter, november og julekaktus, adventskranse, flotte juledekorationer og meget andet. Ingen jul uden blomsternes glade farver i vore stuer, netop nu i den mørke tid.

Ved mit besøg på centret, for nylig, var Leif i fuld gang med fremstilling af adventskranse og juledekorationer. Sidste hånd blev netop lagt på en dejlig, traditionel adventskrans med røde bånd og lys - til at hænge ned fra loftet. Jeg nød at se, at her var det de røde og grønne farver, der blev anvendt.

Men der var også adventsdekorationer med en helt anden opbygning, lavet i en skål eller fad, med fyrfadslys i metalkræmmerhuse, eller i holdere på spyd. Det gør det både nemt og bekvemt at udskifte lysene, samtidig med at de heller ikke er så brandfarlige. Her blev anvendt alle farver, så der er noget for enhver smag.

Naturbambier

Mit blik faldt især på nogle små søde, nye udgaver af bambi-rådyr, lavet af strålignende matrialer.

Der var også snemænd og snedamer, engle, nisser, store og små, sjove og lange nisser, troldenisser, glade nisser, ja, nisser til alle formål og for enhver pengepung. Lidt nyt skal der til hvert år.

December er og bliver, julens dejlige måned, med travlhed og glade forventninger, i denne mørke tid, med årets korteste dage, men også måneden med masser af hyggelig udendørs julebelysning.

Sneparret bor i en kurv.
En herlig bambi i naturmaterialer.
Nisser med lange huer - men ikke lange næser.
Leif lægger sidste hånd på adventskransen - her i traditionelle farver.
Ingen jul den dejlige røde julestjerner, der lyserop.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: