Foto: Kim Agersten/Polfoto

Julenegsmaskinen er specialfremstillet af en, der stod i lære på Kongskilde. Dens seneste ejer fandt frem til Lars Kristensen via hjemmesiden om juleneg. Det er første sæson maskinen er i brug på Mankedal.Med den kan Lars Kristensen alene lave 100 neg i timen. Og hvis familien hjælper til, kan produktionen sættes op til 2,3 eller 400 neg i timen.

Søstrene Amalie og Katrine har endnu i frisk erindring, hvordan de sled med havrehøsten i august. Kornet blev skåret med en McCormick selvbinder fra 1890erne, stakket, tørret og læsset på vogn, kørt hjem og smidt op på ladeloftet med høtyv og håndkraft, så det kunne mærkes bagefter.

Nu kræver havren igen indsats, for den skal bindes til juleneg. Det er også et familieprojekt på Mankedal ved Frederikssund i Nordsjælland.

Lars Møller Kristensen og hans kone Bente har med omhu valgt den specielle nicheproduktion af juleneg, netop fordi den kan engagere hele familien.

Niche til ni hektar

Gården Mankedal med 9,6 hektar købte familien i 2002.

"Vi havde en drøm om at bo på landet, så vi kunne få frisk luft og pigerne kunne holde heste. Vi ledte længe og var heldige at finde dette sted," fortæller Lars Kristensen, der er ingeniøruddannet og har et job som salgsansvarlig i firmaet DanID ( Digital Signatur) i pulserende Ballerup. Han nyder kontrasten ved at bo på landet og have nogle anderledes praktiske opgaver at rive i.

"Vi startede med at dyrke vinterbyg og vårbyg. Men lige fra begyndelsen ledte vi efter en nicheproduktion, der kunne passe til dette sted. Vi var inde i overvejelser om at producere melorme til Zoologisk Have, som nogle af vores bekendte gør. Men så faldt vi over en annonce for en gammel selvbinder og en mejetærsker til produktion af juleneg. Den ide kunne vi se som et familieprojekt," beretter Lars Kristensen.

Hjemmeside rygrad

Inden den første havre var sået, var Lars Kristensen i gang med at lave en hjemmeside, hvor han havde sikret sig domænenavnene juleneg, havreneg og fugleneg.

"Hjemmesiden var en nem opgave for mig med min baggrund, nemmere end at dyrke havre. Det måtte jeg have råd om fra min nabo," ler han.

Hjemmesiden er rygraden i salget af neg. Faktisk kommer der på grund af den henvendelser fra hele landet og ikke kun ved juletid.

Fra Mankedal er der leveret havreneg til en æresport i forbindelse med et høstbryllup på Fyn. Juleneg er blevet sendt med post til Gråsten, og fra Viborg kom der i år en flok spejdere kørende med en trailer for at hente et læs til deres julesalg.

Bente Kristensen, der er hjemme og passer telefonen, kan fortælle om mange sjove dialoger med folk fra hele landet.

Alt kan bruges

Lars Kristensen vil ikke påstå, at det er en meget god forretning af producere juleneg, for det kræver en del arbejdstimer. Men markedet er der, og måske er der basis for at udvide produktionen.

Af de tre hektar med havre på Mankedal høstes en halv hektar til juleneg med den gamle selvbinder. Mankedal er i gang med økologisk omlægning, og det kan måske være med til at gøre julenegene mere attraktive.

"Hvis vi kunne blive leverandør til grossister som GASA med 10.000 neg, kunne vi måske hente en halv årsløn hjem," drømmer Lars Kristensen.

Men det, der især tæller for ham, er at havreproduktionen ingen spild giver.

"De neg, vi ikke får solgt, ryger gennem tærskeværket. Kornet kan bruges til hestefoder og halmen efterspørges af tækkemænd, der bruger det til at mønne med. Og efter at vi har fået boergeder, så er der nye aftagere til havren."

"Min store kongstanke er, at vi her på gården skal være så selvforsynende som muligt med alt fra rødbeder til foder til dyrene," fastslår Lars Kristensen. Og hans kone nikker samtykkende.

Det var sådan noget de drømte om, da de boede i en toværelseslejlighed på Nørrebro for længe siden.

www.mankedal.dk

På Mankedals gårdsplads er der pyntet op med havreneg.